Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

INDTOG I FILADELFIA 107 og en Spadseretur paa tolv Mil holdt han en Søndag Morgen sit Ind- tog i Filadelfia, snavset, forkommen og søvnig. De mægtige Side- lommer i hans Frakke struttede med Skjorter og Strømper, som han havde stoppet i dem; hos en Bager havde han forsynet sig med Brød, men havde faaet mere for Pengene, end han havde tænkt sig, og var derfor udstyret med et mægtigt Brød under hver Arm, medens han spiste løs paa et tredie. I en Gadedør stod en attenaars Pige — der senere blev hans Hustru — og morede sig over den latterligt udseende unge Mand. Han vandrede Gade op og Gade ned og havnede tilsidst i Kvækernes Forsamlingssal. Her sad han og ventede paa, at Guds- tjenesten skulde begynde, men da Menighedens Medlemmer — efter Kvækernes Skik — sad ganske stille og ventede paa, at Aanden skulde indgive en af dem noget at sige, faldt Franklin i Søvn og sov trygt, til et af Menighedsmedlemmerne vækkede ham, da Gudstjenesten var forbi. — Fortællingen om Benjamin Franklins kuriøse Indtog i Fila- delfia hører til Børnelærdommen for hvert Barn i Unionen. Det er den virkningsfulde Baggrund for hans senere Berømmelse. Faa Dage efter fik han Arbejde og følte sig snart vel tilpas i Byen. Han havde lidt Penge paa Lommen, traf unge Mænd, som delte hans Smag for Læsning, og forlovede sig med Datteren i den Familie, som han boede hos. Det saa endogsaa ud, som om Lykken i særlig Grad vilde tage sig af ham, — og det var nær kommet ham dyrt at staa. Hjemme havde de opdaget, hvor han var blevet af, de skrev til ham, og han. svarede. Hans Brev kom tilfældig i Hænderne paa Pennsylvaniens Guvernør, William Keith, en dygtig Embedsmand, men en Jager efter Populari- tet, som han søgte at skaffe sig ved glimrende Løfter til alle Sider. Han opsøgte personlig den unge Mand og sagde ham, at Brevet rø- bede saa store Evner, at han vilde opfordre ham til at anlægge et nyt Trykkeri i Filadelfia, saa vilde Guvernøren skaffe ham alt offentligt Bogtrykkeriarbejde. Pengene til at faa Forretningen i Gang for skulde Franklins Fader skaffe, men denne vilde ikke have det mindste med Sagen at gøre trods Guvernørens glimrende Anbefalinger. Keith op- gav alligevel ikke Planen. Nu skulde Franklin paa hans Regning rejse til London, købe Typer og andet Materiel og skaffe Forretnings- forbindelser. Han viste den unge Mand en usædvanlig Venlighed, indbød ham ofte til sit Bord, — og det fine Bekendtskab gik Franklin en hel Del til Hovedet. Men det tog en sørgelig Ende. Da Franklin efter en stormfuld Sørejse kom til London, gjorde han den Opdagelse, at der hverken var Anbefalingsbreve eller Pengeanvisninger til ham i Skibets Brev'