Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

STUDIER OG EKSPERIMENTER 117 Jærnstang ved sit Hus. Stangen stod i Forbindelse med et Sæt Klok- ker inde i hans Bibliotek, og deres Ringning meldte ham, naar den var elektrisk. Han paaviste, at Tordenskyer snart er positivt, snart negativt elektriske. Han prøvede Elektricitetens Virkninger paa Mag- neter og i lufttomt Rum, paa Dyrs og Menneskers Organisme. Gennem en vidtstrakt Brevveksling fik han stadig Besked om, hvilke nye Iagt- tagelser lærde og Lægfolk i alle Lande gjorde i hans Videnskab, og hans Hus var til sidst et helt Museum for elektriske Apparater. Franklin fik ikke den Arbejdsfred, som han havde haabet at faa, da han opgav sin Forretning. Mangfoldige offentlige Hverv af de for- skelligste Slags kaldte paa ham. Ofte tog de hele hans Tid eller lev- nede ham kun en sparsom Fritid. Men den forstod han at benytte til Gavns. I Hjemmet, i fremmede Lande, paa Rejser til Lands og til Søs, overalt gør han selv Iagttagelser og samler Meddelelser om andres. Paa sine lange og besværlige Søture over Atlanten, hvor han døjede meget af Søsyge, er han optaget af Undersøgelser over Golfstrømmen og er den første, der med Termometret bestemmer dens forskellige Varmegrader. Han studerer Skypumper, Hvirvel- vinde og Fosforescensen i Vandet. De lange Ophold paa Skibene fører ham ind paa en Række Studier over Skibskonstruktion og Sejlføring, og han foreslaar en helt ny Slags Rigning med en Mængde smaa og smalle Sejl, der skal kunne udnytte Vinden bedre end de al- mindelige. Han gjorde en lang Række Forsøg med 01 je som Bølge- dæmper, og i de Aar, han boede i England, var han saa optaget af disse Forsøg, at han paa sine Spadsereture ude i Landet medførte et Rør, der endte i en lille Beholder med Olje, for at kunne eksperimen- tere i hver Dam, som lian kom forbi. Han gjorde Studier over Lys og Varme, Magnetisme, Nedbør, Fordampning o. s. v. Ingen Egn af Naturvidenskabernes Rige var fremmed for ham. En saadan Alsidighed er næppe tænkelig nu til Dags. Efterhaanden som Videnskaberne er blevet specialiseret og Stoffet i hver enkelt vokset saa umaadeligt, kræver allerede Tilegnelsen af, hvad der er naaet, saa megen Tid og Kraft, at den, der vil føje nye Resultater til, maa begrænse det Felt, han vil arbejde paa. Men paa Franklins Tid var Verden saa vidunderlig ny for den, der vilde trænge ind i Tingenes Natur. Der var i alle Videnskaber enkle og grundlæggende Iagttagel- ser at gøre. Og her var Franklin Mesteren. Med ganske jævne og simple Midler forstaar han at paavise Kendsgerninger, som hidtil havde været upaaagtede. Han skriver f. Eks. i et af sine Breve til en ung, videnskabelig in- teresseret Dame, om et Forsøg med de forskellige Farvers Evne til