Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
BRØDRENE MONTGOLFIER ølægten. Montgolfier kan forfølges langt tilbage i Middelalderen. I 1147 kom en Jean Montgolfier med Korsfarerne til Palæstina, hvor han kom i Fangenskab og blev bragt til Damaskus. Her fandt han Lejlighed til at lære Papirfremstillingen at kende, og da det efter no- gen Tids Forløb lykkedes ham at flygte, bragte han sit Kendskab til denne Kunst med hjem til Frankrig, hvor han oprettede en Papirmølle — en af de allerførste i Evropa. Der har saaledes allerede i hine Tider i Slægten vist sig Tegn paa Foretagsomhed, teknisk Interesse og Evne til at slaa ind paa nye Stier. Omkring Aar 1700 nedsatte et Medlem af Slægten, Raymond Mont- golfier, sig som Papirfabrikant i Annonay. Af hans 16 Børn overtog Sønnen Pierre Fabrikken, som han bragte til stor Blomstring. Og- saa han havde 16 Børn, og blandt disse de to Mænd, der tilsammen har Æren for Opfindelsen af Luftballonen — Joseph Michel og Etienne Montgolfier. Den førstnævnte var den ejendommeligste Personlighed, og i Al- mindelighed regnes han for den egentlige Opfinder. Selv har de imid- lertid broderlig villet dele Æren for Opfindelsen mellem sig, og de har sat sig imod at udrede dens Udvikling, saaledes at man kunde se, hvor stor en Andel, hver af dem havde i den. Allerede som Dreng var Joseph anderledes end andre, og det var vanskeligt for hans Omgivelser at blive klog paa ham. Ligesaa livlig og opvakt, hurtig og uoverlagt i sine Beslutninger, han som oftest var, ligesaa adspredt og ubeslutsom kunde han til andre Tider vise sig; skønt han besad megen Energi og stort personligt Mod, veg han dog ængstelig tilbage for at fremkomme med en Bøn. eller et Ønske overfor Forældrene; han var beskeden og tog gærne mod Raad og Be- læring, men lod sig dog ikke rokke et Haarsbred fra den Vej, han mente hurtigst vilde føre ham til Maalet. Opfindernes Liv. I. 9