Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

JOHN SMEATON 155 ikke forlade England. Ogsaa Kongen af Frankrig havde Bud efter ham, og mange fornemme Folk, selv kronede Hoveder fra fremmede Lande (deriblandt Christian VII), besøgte og beundrede hans Ka- nalanlæg. Brindley opnaaede ingen høj Alder. Den stadige Færden i alle Slags Vejr, den uregelmæssige Levemaade og de øvrige Strabadser, som hans Kald medførte, taalte han en Tid lang ustraffet. Men un- der Tilsynet med et Kanalanlæg mellem Leek og Froghall blev han en Dag helt gennemblødt og maatte gaa flere Timer om i de vaade Klæder; han blev efter dette alvorlig syg, maatte opgive alt Arbejde og skulde aldrig komme til at tage det op senere. I September 1772 døde han efter et langt Sygeleje, kun 56 Aar gammel. Han ligger begravet i New Chapel, ganske nær ved sit Hjem. Smeaton, Rennie og Telford. Jolin Smeaton (1724—92) var kommet fra en helt anden Samfundsklasse end Brindley. Han var Søn af en Advokat i Leeds, og havde fra sin Barndom nydt en god Undervisning, senere havde han haft Lejlighed til at uddanne sig som Tekniker baade videnskabe- ligt og praktisk paa den bedste Maade, Tiden kunde byde. Erhvervelsen af en saadan Uddannelse var rigtignok ikke saa lige til som i vore Dage. Der fandtes ikke nogen »Polyteknisk Lærean- stalt«, hvor man kunde indmelde sig for at blive uddannet til »Ingeniør«, og den Tanke at bestemme deres Børn til et saa lidet anset Erhverv, som de tekniske Virksomheder i det hele taget var, laa overhovedet fjærnt fra de dannede og velhavende Klasser. Smeaton blev da ogsaa af sin Fader bestemt for den juridiske Løbe- bane og i den. Anledning i 18 Aars Alderen sendt til London; det var ham selv, der brød ud fra Juraens ærværdige, stive Haver til Teknik- kens fri Marker. Paa hans indstændige Anmodning gav Faderen ham Lov at følge sin Lyst og sit Kald i denne Retning. Han gik først i Lære hos en Mand, der forfærdigede fysiske Instrumenter, men søgte sam- tidig med økonomisk Støtte af sin Fader at erhverve sig Kundskaber paa andre Maader. I 26 Aars Alderen nedsatte han sig som Instru- mentmager; han var imidlertid allerede da gennem sine Studier og Forsøg naaet saa vidt i Udvikling, at han i det følgende Aar kunde fremlægge en Række Meddelelser om Forbedringer af Skibskompas, Luftpumper o. a. for det kgl. Videnskabernes Selskab (Royal Society), af hvilket lian snart blev et skattet Medlem. Han opgav ret hurtigt sin Instrumentmagervirksomhed for Ingeniørarbejde af forskellig Art,