Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

162 GEORGE STEPHENSON George som Dreng og som Arbejder. Han er født i 1781 i Landsbyen Wylam, der ligger paa den nordre Bred af Tynefloden ca. 14 Kilometer Vest for Newcastle. Hans For- ældre beboede den ene af de 4 smaa Lejligheder i et fattigt toetages Arbejderhils med Lergulv, Bjælkeloft og «pudsede Vægge. Umiddel- bart udenfor Husets Dør gik der en Træsporvej, langs hvilken Kul- vogne blev trukket af Heste, og det første stærke Indtryk, den lille George har faaet af Verden udenfor Husets Vægge, hidrørte sikkert fra denne Sporvejskørsel, den første svage Spire til Nutidens Jærn- banekørsel. t Et andet Barndomsindtryk, som maatte præge sig med stor fetyr e i Drengens Bevidsthed, fik han meget tidligt fra den gammeldags Dampmaskine, ved hvilken Faderen var ansat som Fyrbøder. Maaske allerede, mens han sad paa sin Moders Arme, har han stirret ind i c e vældige Ildgab, hvori Faderen kastede Skovl paa Skovl af det sorte Kul. Hvor skønne Fremtidsdrømme den fattige Kone end kan have drømt om sin lille Søn, kan hendes Fantasi aldrig have forespejlet hende, at han en Gang ved at »sætte Dampmaskinen paa Sporvejen« skulde omskabe Verdens Tilstand. Maaske liar hun i det højeste vovet at haabe, at han skulde naa det lille Skridt højere paa Samfundsstigen end sin Fader at blive Maskinpasser i Stedet for simpel Fyrbøder. Denne sidste Stilling var ikke misundelsesværdig; Ugelønnen var 12 Shilling, svarende til en Aarsløn af op mod 600 Kr. Med denne Løn skulde Robert forsørge sig selv, sin Kone og sine 6 Børn. Saa fattig han end var, forstod han dog at skaffe baade sig se v og andre Glæder — af den Slags, som ikke koster Penge. Omkring hans Fyrplads samledes Landsbyens Børn for at høre ham fortæl e vidunderlige Æventyr om Sindbad og Robinson Crusoe og andre mær- kelige Historier af hans egen Opfindelse. Og ligesaa gode Venner som med Børnene var han med Himlens Fugle. Om Vinteren havde han i Reglen om sig en Flok af Rødkælke, der frygtløst hoppede helt hen til hans Fødder for at opsamle de Krummer, han havde sparet til dem af sin tarvelige Kost. Ved sit Hus havde han i Reglen en eller flere tamme Fugle, som fløj ind og ud af Døren. George lærte tidlig at dele sin Faders Kærlighed til Fuglene. Som ældre Mand fortalte han ofte, om hvilken Fryd det var for ham da Faderen første Gang løftede ham op paa sine Arme for at lade ham kigge ned i en Rede fuld af Fugleunger, og senere blev det en af hans bedste Fornøjelser at opsøge Fuglereder og at tæmme Fugle.