Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

BARNDOMSTIDEN 163 Naturligvis kunde Faderen ikke ofre noget paa sine Børns Under- visning, og George maatte meget tidlig gøre Nytte for løden. Først maatte han tage sig af sine yngre Søskende, og fremfor alt passe paa, at de ikke var paa Sporvejen, naar Vognene kom. Senere blev han betroet til at bringe Mad til Faderen. Da den Kulgrube, til hvis Udpumpning Roberts Dampmaskine anvendtes, var udtømt, maatte Familien flytte andetsteds hen og se- nere atter til et nyt Sted. Deres Kaar forbedredes imidlertid ikke derved. Den tredje Bolig beskrives som et Hus, kun bestaaende af ét Værelse, hvori Mand, Kone, 4 Sønner og 2 Døtre levede, spiste og sov i 3 lave Senge. Imidlertid var George begyndt at tjene Penge. Hans første faste Stilling var af en meget beskeden Art. Nabokonen Grace Ainsly holdt et ret stort Antal Køer, der nød det Privilegium at græsse langs Vej- kanten. Hun havde Brug for en Dreng, der kunde vare Køerne for Vognene og vare Naboernes Korn for Køerne. George ansøgte om Stillingen og modtog til sin store Glæde Udnævnelsen med en fast Gage af to Pence om Dagen. Da han blev lidt ældre, maatte han hjælpe med ved Pløjningen, skønt det kneb med at skræve over Plovfurerne; tidlig om Morgenen, naar andre Børn sov deres søde Søvn, maatte han af Sted til Arbejdet. Han hyppede ogsaa Roer og udførte forskellige andre Arbejder, der indbragte ham fire Pence om Dagen. Maalet for hans højeste Ær- gerrighed var at komme med til Kulminerne, hvor hans lader ar- bejdede, og han fik ogsaa snart Lov at hjælpe den ældre Broder med at rense Kullene for Sten og Affald. Drengens forskellige Beskæftigelser hindrede ham dog ikke i at dyrke sine private Interesser. Han var altid virksom og altid oplagt til Spøg og Løjer. Alt hvad han saa, skulde han prøve at efterligne; bl. a. lavede han sammen med en Legekammerat af Ler, Korkstykker, Sejlgarn, Træstumper o. desl. en Model af en Dampmaskine med der- til knyttet Hejsemaskine. Efter at han i nogen Tid havde gaaet bag Hestegangen, blev han sin Faders Hjælper. I Fjortenaars Alderen fik han fast Ansættelse som Hjælpefyrbøder med en Løn af 1 sh. om Dagen. Aaret efter blev han selvstændig Fyrbøder ved en anden Maskine, hvor han maatte arbejde 12 Timer i Døgnet, idet han og en anden ung Fyr skiftedes til at passe Fyret. Da han for dette Arbejde naaede op paa en Løn af 12 sh. om Ugen, følte han sig med Stolthed optaget i de voksne Mænds Samfund. ii*