Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 194 GEORGE STEPHENSON og se, om det betaler.sig.« Ret længe kom man ikke til at vente, inden det havde vist sig, at Stephenson havde fuldstændig Ret i sin Mis- tillid til det nye System. Medens Jærnbanegalskaben i England var paa sit højeste, og George Stephenson havde indtaget en tilbageholdende Stilling, foretog han flere Rejser til Fastlandet i Anledning af Banernes Udbredelse her. Han var saaledes atter et Par Gange i Belgien, hvor man modtog »Jærn- banernes Fader« med endnu større Æresbevisninger end forrige Gang. Endvidere rejste han gennem Frankrig til Spanien. Under denne Rejse paadrog han sig en Lungebetændelse, som gav hans Helbred et alvor- ligt Knæk. Robert Stephenson havde imidlertid faaet en overmaade omfat- tende og meget indbringende Virksomhed som Ingeniør ved talrige Baneanlæg. Af de Projekter, Faderen havde begyndt at arbejde med. men som efterhaanden gik over paa Roberts Hænder, skal særlig næv- nes Banelinjen fra Newcastle til Berwick med den paa Billedet frem- stillede høje Bro over Tyneflodens Dal og Banelinjen fra Chester til Holyhead, livor Togene skulde føres over Menaistrædet. George Ste- phensen havde foreslaaet, at man som en Nødhjælp kunde lade Vog- nene trække med Heste over Strædet paa Telfords Hængebro, som han ikke turde anvende til Lokomotivkørsel;• men senere blev det be- sluttet at bygge en fast Jærnbanebro, og Robert Stephenson projek- terede da den berømte Rørbro, hvis Indretning og Udførelse er be- skrevet i »Opfindelsernes Bog«. Det mægtige Jærnrør udførtes af den tidligere omtalte Ungdomsven af George Stephenson William Fair- buirn, og det var paa Grundlag af Forsøg, han udførte i sine store Værk- steder, at Rørets Form og Dimensionering blev fastslaaet. Georg Stephenson aflagde mange Besøg ved Arbejdspladserne, men naaede ikke at se det store Værk fuldført. Han tilbragte sine sidste Aar i Ro paa sin Ejendom Tapton House i Nærheden af Chesterfield, hvor han ejede store Kulminer. Her gen- optog han sine gamle Haveinteresser under adskilligt større Forhold end i sin Tid i Killingworth.. I sine store Drivhuse og Drivbænke frem- aviede han de prægtige Druer, Meloner o. a., som tog første Præmier paa Udstillinger. Bl. a. satte han sig det mærkelige Maal, at faa Agur- ker til at vokse lige. Det var en meget utaknemlig Opgave; hvordan han end behandlede dem, krummede de sig dog stadig ganske lune- fuldt. Tilsidst fandt han paa at lade dem vokse i Glascylindre, og paa denne Maade fik han endelig Bugt med deres Luner og opnaaede, at de blev ganske lige. Ogsaa Kvægavl, Hønseavl, Biavl m. m. drev han