Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
198
MARC ISAMBARD BRUNEL
Dristighed var Særkendet for disse Mænd, som imidlertid tillige udfol-
dede en sjælden Dygtighed og Energi i Udførelsen af deres Idéer og
derved, hævede sig højt op over fantastiske Projektmagere til Rang
med de store Opfindere og Ingeniører.
Forskellen, mellem Stephenson’erne og Brunel’erne var sikkert ikke
uden Sammenhæng med deres nationale Afstamning. De første var
Englændere baade af Slægt og Sind, de sidste havde fransk Blod i deres
Aarer. Den ældre Brunel var født 1769 i Byen Hacquerville i Nor-
mandiet. Han blev bestemt for Præstestanden, og med dette for Øje
i 8-Aar s Alderen, sendt til en Skole; men han viste mere Interesse for
Haandværkernes Værksteder end for Skolen, og hverken Skænd eller
Straf kunde vende hans Tanker i den rigtige Retning. Efter haanden
kom det ogsaa til at staa hans Fader klart, at det ikke kunde nytte
at tvinge Sønnen ind paa Præstevejen. Det blev bestemt, at han skulde
gaa ind i Marinen, og 17 Aar gammel gik han ud med en Korvet og
tjente derefter 6 Aar i Vestindien.
Da han efter sin Hjemkomst opholdt sig i Paris, røbede han paa
en højst uforsigtig Maade sine royalistiske Sympatier, og efter at han
den Dag, da Ludvig XVI blev henrettet havde haft en Ordstrid med
nogle Republikanere, maatte han flygte fra Byen. Noget senere gik han
i Rouen om Bord i et amerikansk Skib og sejlede med dette til New
York.
I Amerika begyndte han paa en ny Løbebane som Ingeniør, idet
han tog Plads som Assistent ved et Opmaalingsarbejde. Da det viste
sig, at han langt bedre end Arbejdets Leder forstod at klare de ind-
trædende vanskelige Situationer, endte det med, at han fik Overleclel-
sen. Senere fik han Ansættelse som Overingeniør i Staten New York
og oprettede i denne Egenskab et Arsenal og et Kanonstøberi. Han
indførte nyt og sindrigt Maskineri til Støbning og Udboring af Kano-
nerne og gav Planer til Forsvarsanlæg ved Strædet mellem Staten
Island og Long Island. Tillige optraadte han som Arkitekt og fik bl. a.
antaget en Tegning til et Teater i New York.
Han havde saaledes faaet baade en anset Stilling og et rigt Virke-
felt i Amerika; men stærke Kræfter drog ham mod England. Allerede,
da lian som Dreng i Rouen saa et engelsk Skib udlade mægtige Støbe-
stykker, der var Dele af store Damppumper, paa Vej fra England til
Vandværket i Paris, havde han faaet stærk Lyst til at besøge dette
Maskinernes Land. I Amerika var han nu begyndt at spekulere over
forskellige Opfindelser, som han mente snarere at kunne faa noget ud
af.i England end i Amerika. Fremfor alt gjaldt dette en Metode til
mask i n m æs'si g Fremstilling af Skibsblokke. Den. engelske Marine brugte