Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

208 ISAMBARD KINGDOM BRUNEL efter et Reb, og Manden blev hejset op. Først senere fik Claxton at vide, at det var Brunei, der var faldet ned over ham, og at lian saaledes havde reddet sin Vens Liv. Brunei er sandsynligvis gaaet ned ad den lange Stige, der gaar fra Forlugen til Kølsvinet og har sat Foden paa et brændt Trin. Han faldt 5—6 Meter, og var han ikke faldet paa Clax- ton, havde han været knust paa Stedet. Han var dog saa alvorlig saaret, at han ikke kunde bevæge sig og han maatte ligge i flere Uger. Ilden blev hurtig slukket, og den 2. April lagde Skibet sig til An- kers ved Bristol til stor Forbavselse for Indbyggerne, der havde hørt at det var brændt paa Themsen. De kunde ikke engang se noget ydre Spor af Branden; men i Virkeligheden var Dækket over Kedlerne for- kullet i tre Fjerdedele af dets Tykkelse. Det lykkedes »Sirius« at komme først til New York, men »Great Western« havde gjort Rejsen hurtigere, og hvad der var vigtigere: det havde kun brugt tre Fjerdedele af sit Kulforraad, medens »Sirius« ikke blot havde fortæret alt sit Kul, men ogsaa alt andet brændbart, der kunde kastes paa Ilden. Selskabet var rede til at forfølge sin Sejr og bygge et nyt Skib »Great Britain«. I Følge Brunels Princip gik man denne Gang endnu langt højere op med Størrelsen. Oprindelig var Skibet planlagt som et Træ- skib med Skovlhjul; men idet man stadig fulgte Brunels Raad, be- sluttede man først, at det skulde bygges af Jærn og dernæst, at det skulde have Skrue i Stedet for Hjul. Endvidere havde Selskabet be- sluttet selv at bygge ikke blot Skibet, men ogsaa Maskinerne. Man vil forstaa, at det var et dristigt Foretagende at bygge et Dampskib, større end noget, der hidtil var løbet af Stabelen, af et Materiale, som kun i ganske kort Tid havde været anvendt i Skibsbygningen og aldrig i nogen større Maalestok, endvidere i samme Skib at forsøge et helt nyt Fremdriftsmiddel, som hidtil kun havde været anvendt rent forsøgsvis og endelig at lade en nyanlagt, uprøvet Maskinfabrik levere Maskinerne, der skulde være af helt andre Typer end før og af en hidtil ukendt Stør- relse. Hvad det sidste Punkt angaar, havde Brunei raadet Direktio- nen til at betro Arbejdet til mere erfarne Maskinbyggere, men skønt hans Raad ikke blev fulgt, tog han og hans Hjælpere med stor Iver og Energi fat paa Opgaven. I August 1845 kunde Skibet gaa til Amerika. Der viste sig vel nogle Mangler; men de blev afhjulpne, og det gik bedre for hver Rejse. Den 22. Sept. 1846 løb Skibet imidlertid i Taage paa Grund ved Irlands Kyst. Brunei var paa denne Tid overvældet af Arbejde for Jærnbane- selskaber, og fra Selskabets Side blev der ikke sat synderlig Energi ind paa at redde Skibet. Da Brunel i December kom til Ulykkesstedet