Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IDÉEN TIL DEN TRANSATLANTISKE DAMPSKIBSFART 207
Jærnbane fra London til Bristol vilde faa. Brunel udbrød »Hvorfor ikke
gøre den længer endnu og lade et Dampskib med Navnet »Great We-
stern« gaa fra Bristol til New York?« Udtalelsen blev af de fleste nær-
mest opfattet som en Spøg, men senere paa Aftenen talte Brunel nær-
mere om Sagen med Guppy, en af Direktørerne, og raadspurgte flere
andre af Selskabets ledende Mænd, som fik Interesse for Idéen og ned-
satte en Komité, der skulde gøre den til Virkelighed.
I en Beretning fra et Udvalg indføjede Brunel følgende Stykke:
»Vandets Modstand mod Skibe vokser ikke i samme Forhold som
deres Tonnage. Dette er let at forstaa: Tonnagen vokser i samme For-
hold som tredje Potens af deres Dimensioner, medens Modstanden
vokser saa omtrent proportionalt med anden Potens af Dimensionerne;
et Skib der har dobbelt saa stor Tonnage som et andet og er i Stand
til at bære en Maskine af dobbelt saa stor Hestekraft, vil derfor i Virke-
ligheden ikke møde den dobbelte Modstand. Det store Skib vil derfor
faa større Fart, eller man kan reducere Maskinkraften og Kulforbruget.«
Hermed fastslog Brunel det Grundprincip, hvorpaa Dampskibsfarten
over Oceanet maatte bygge, og som i Tidens Løb har ført til Kon-
struktionen af større og større Oceandampere. I vore Dage synes Bru-
nels Paastand næsten selvindlysende; men det var paa ingen Maade Til-
fældet den Gang, og Mangel paa Forstaaelse af Forholdet bragte sær-
lig en Dr. Larchner til hæftigt at angribe Brunels Planer som uigennem-
førlige.
I Begyndelsen af 1836 dannedes det første transatlantiske Damp-
skibsselskab »The Great Western Steam-Ship Company« med en Kap-
tajn Claxton som administrerende Direktør, og i Juli 1837 løb Selska-
bets første Skib »Great Western« af Stabelen, hvorefter det førtes til
London for at faa indlagt Maskiner fra Firmaet Maudsley og Field.
Det gjaldt om saa hurtigt som muligt at faa alt færdigt til Amerika-
turen, da et andet Selskab havde købt et færdigt men betydeligt min-
dre Skib »Sirius«, hvormed det vilde komme »Great Western« i For-
købet. Da dette sidste Skib for Damp gik tilbage til Bristol med Clax-
ton og Brunei om Bord, udbrød der Ildløs i Kedelrummet, og Dækket
over det begyndte at brænde. Det blev straks løbet paa Grund paa
Themsens Bred, og man tog fat paa Slukningsarbejdet. Kaptajn Clax-
ton gik ned gennem Maskinrummene frem mellem Kedlerne til For-
lugen, og i den kvælende Atmosfære af brændt Maling og Filt rettede
han Sprøjteslangen mod Flammerne. Medens han var ved Arbejdet,
faldt noget tungt ned over ham; da han var kommet til sig selv efter
Slaget, bøjede han sig ned og saa en bevidstløs Mand, der laa med Ho-
vedet næsten dækket af det Vand, der havde samlet sig. Claxton raabte