Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
200 ISAMBARD KINGDOM BRUNEL I alt har han planlagt eller bygget op mod 2000 Kilometer Jærnbane- linje. Den berømteste af hans Banelinjer er »Great Westernbanen« mellem Bristol og London (1835—41). Det var hans Ærgerrighed, at denne Bane skulde blive en Mønsterbane, hvor Togene kunde føres frem med større Hurtighed end andetsteds. I den Anledning fik han sat igennem, at den skulde have en meget større Sporvidde end Ste- phensons Baner, og tillige lagde han Skinnerne paa Længdesveller af Træ i Stedet for paa Sten eller paa Tværsveller af Træ. Han forsøgte ogsaa, men kun med daarligt Resultat en højst mærkelig Lokomotiv- konstruktion til Hurtigkørsel. Omend der virkelig opnaaedes større Kørehastighed paa denne Bane end paa andre Baner, blev Fordelene ved den store Sporvidde dog meget ringere, end Brunei havde ventet, og den Omstændighed, at Vognene ikke kunde gaa fra Great Western- banen over paa andre Banelinjer og omvendt, blev i Tidens Løb en saa alvorlig Ulempe, at man blev nødt til at anbringe en tredje Skinne saaledes at Banen fik baade bred og almindelig Sporvidde. Senere (i Halvfemserne) har man helt opgivet den brede Sporvidde. Endnu uheldigere gik det med Brunels Forsøg med Anvendelsen af det »atmosfæriske« Fremdriftssystem paa South Devon Jærnbanen. Efter at det havde været i Brug et Aar, blev det opgivet, hvorefter Togene blev trukket med Lokomotiver. Skønt Brunei i disse Jærnbaneplaner var Stephenson’ernes Mod- stander og udfægtede haarde Kampe med dem, stod han i et godt per- sonligt Forhold.til dem. George Stephenson havde i hans tidligste Jærn- banevirksomhed støttet ham med sin Autoritet, og han og Robert Ste- phenson hjalp hinanden ved mange Lejligheder. Man skulde synes, at Brunels Arbejder med Jærnbaner og Broer maatte have lagt Beslag paa hans fulde Virkekraft i de 25 30 Aar, han havde med disse Ting at gøre. Ikke des mindre var han næsten i hele denne Periode, nemlig fra 1835 til sin Død i 1859, tillige stærkt optaget af Foretagender, der tog Sigte paa den systematiske Udvik- ling af Dampsejladsen paa Verdenshavene. »Great Western«, det før- ste Dampskib, som gik i regelmæssig Fart over Atlanterhavet, »Great Britain«, det første store Jærndampskib og det første store Skib, i hvil- ket Skruen blev brugt, og endelig »Great Eastern« var alle Brunels Værker; de var bygget under hans Ledelse trods hele hans øvrige over- vældende Virksomhed. Det kan siges, at den mægtige Dampskibstrafik over Atlanterhavet har sit Udspring i en Tanke, der slog ned i Brunel. I Oktober 1835 havde Direktørerne for »Great Western Railway Company« et Møde hvor et af Medlemmerne talte om den enorme Længde, den foreslaaede