Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

NIEPCE OG DAGUERRE I England maatte Opfinderne kæmpe sig selv frem i Forretnings- livets Stormgang; gennem Patentlovgivningen kunde de skaffe den for- nødne Støtte, men Staten greb forøvrigt ikke ind i Sagernes Gang. Under disse Forhold har Mænd som Arkwright, Watt, Maudsley, George Stephenson og andre store engelske Opfindere grundlagt blomstrende industrielle Virksomheder og tjent sig Formuer ved deres Arbejde. I Frankrig afhang Opfindernes Ve og Vel i ganske anden Grad af Sta- tens Stilling til dem og deres Sag, og Statens Optræden var højst lune- fuld og tilfældig, som det fremgaar af nedenstaaende Eksempler. Jacquard, Mønstervævens Opfinder, fik paa Regeringens For- anledning en beskeden Pension af sin Fødeby, men søgte ikke at ud- nytte sin Opfindelse i egen Industrivirksomhed. Med Nicolas Leblanc (1742—1806), Opfinderen af den kun- stige Sodafremstilling, gik det ganske anderledes. Denne Mand, der var Læge, men. dyrkede kemiske Studier med stor Iver, blev ført ind paa s,in Opfindelse ved, at Regeringen i 1783 havde udsat en Pris for den bedste Metode til billig Sodafremstilling. Seks Aar efter fremkom Leblanc med sin Metode. Han fik Patent paa den og oprettede i 1791 med Støtte af Hertug Philip af Orleans, hos hvem han var Læge, en Fabrik, som syntes at skulle trives godt; men da Hertugen snart efter blev henrettet, blev Fabrikken konfiskeret, og paa Velfærdsudvalgets Opfordring overgav Leblanc sin Fremgangsmaade til Staten. I 1801 fik han som Erstatning for de Patentrettigheder, han havde opgivet, Fabrikken overdraget; men da han ikke havde Driftsmidler, kunde han ikke faa Fabrikationen i Gang; han nedsank i Fattigdom og tog i 1806 Livet af sig paa Fattiggaarden i Dijon. Kun fire Aar efter at Grundlæggeren af den kemiske Storindustri havde endt sine Dage paa denne Maade, udviste den franske Regering den forbløffende Flothed at udsætte en Pris af en Million Francs til Opfinderen af den bedste Maskine til Hørspinding. Bekendtgørelsen - --