Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

DEN FRANSKE STATS FO Ril OLD TIL OPFINDERE 227 herom blev set af den 38-aarige Philippe de Girard, der alle- rede havde udmærket sig som Opfinder bl. a. af en Oljelampe med uforandret Oljeniveau og en akromatisk Linse med Væske i Stedet for Flintglas. Denne geniale Mand tog straks Hørspindingsproblemet op, udblødte Hørstængler, undersøgte dem under Mikroskopet, ad- skilte og sammensnoede Fibrerne med Fingrene og saa straks, hvad der skulde gøres. Et Par Maaneder efter Dekretets Offentliggørelse kunde han udtage et Patent, som indeholdt Grundprincipperne for al senere Hørspinding med Maskiner. Men da Opfinderen meldte sig med sit Krav paa Millionen, fortrød Regeringen sin Letsindighed og stillede stadig nye Krav, og skønt han stadig forbedrede Metoderne og satte en Fabrikation i Gang, kunde han ikke faa Belønningen. Ef- ter at han selv og hans Familie var ruineret ved kostbare Forsøg og Konkurrence fra England, hvor hans Metode var taget op, maatte han en Tid sidde i Gældsfængsel og drog derefter til Østrig for her at oprette et Spinderi. Først i 1844, Aaret før sin Død, vendte han til- bage til sit Fædreland fra Polen, hvor han havde været Inspektør for Bjærg værksdriften og oprettet et stort Hørspinderi; men den franske Regering vilde stadig intet gøre for ham. Fire Aar efter hans Død blev hans Ret anerkendt og 1853 bevilgedes der hans 92-aarige Bro- der og hans Niecer en Statspension. Ogsaa den franske Stats Forhold overfor Fotografiens Opfindere havde et tilfældigt, impulsivt Præg; men i dette Tilfælde blev Resul- tatet af Statens Indgriben tilfredsstillende for den af Opfinderne, der endnu levede paa det paagældende Tidspunkt. Det er ikke Hensigten her at følge Fotografiens Udvikling til en praktisk brugbar Form for Billedfremstilling, men derimod at give nogle Oplysninger om de to Mænd, Niepce og Daguerre, ved hvis Sam- virken Maalet blev naaet. Joseph Nicéphore Niepce var født 1765 i Chalon sur Saone i Frankrig. Han og hans to Brødre Claude og Bernard fik en god Opdragelse, og Joseph blev af sin Fader bestemt for Præstestanden. Han kom paa et Præsteseminarium, hvor han først var Elev, senere Lærer, indtil den franske Revolution udbrød i 1789. Han afbrød da sin gejstlige Løbebane og traadte ind i Hæren. I 1794 deltog han i det italienske Felttog og administrerede i Aarene 1795—1801 Distrik- tet Nizza. Her blev han syg, og efter at Sygdommen var overstaaet, ægtede han den Sygeplejerske, der havde passet ham, og forlod i 1801 Militærtj enesten. I Fædrenehuset traf han nu sammen med sin Broder Claude, der 15*