Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
228
NIEPCE OG DAGUERRE
en Tid havde været til Søs, men var uddannet som Mekaniker. I For-
ening arbejdede de paa Fremstillingen af en Slags Eksplosionsmotor,
der skulde bevæges ved Antændelse af Lycopodiumstøv (Heksemel).
I 1807 fik de Patent paa denne Maskine, som de til Trods for det mær-
kelige Brændsel havde tænkt at anvende som Drivmaskine for større
Skibe. Arbejdet paa denne Opfindelse blev fortsat gennem mange Aar.
Endnu i 1817 var Claude i England for at interessere engelske Penge-
ni ænd for Maskinen, som Opfinderne havde kaldt »Pyréolophore«.
Imidlertid var Brødrene kommet ind paa litografiske Forsøg. Ef-
ter at Claude i 1816 var flyttet til Paris, fortsatte Nicéphore alene
Forsøgene, som til Dels allerede forinden var gaaet over til »helio-
grafiske«, idet Nicéphore søgte at lade Sollyset danne Kopier af gen-
nemsigtige Tegninger og senere at lade det fremstille varige Billeder
i Kamera obskura. Ved at studere kemiske Skrifter og prøve mange
forskellige Stoffer opnaaede han efterhaanden Resultater af Betydning.
Til sine Kameraforsøg havde han vanskeligt ved at faa gode Linser
ude i Provinsen. I Aaret 1826 udførte hans Fætter, Oberst Niepce,
i Paris den Kommission for ham at købe et Kamera hos de bekendte
Optikere Vincent og Chevalier. For den sidste omtalte Obersten, at
hans Fætter beskæftigede sig med Forsøg paa at fæstne Kamera ob-
skura Billeder og viste ham et ‘af Niepces Heliografier. Chevalier
fortalte saa, at han kendte en Maler Daguerre, der beskæftigede sig
med Forsøg i samme Retning.
Faa Dage efter kom der til Chevalier en fremmed ung Mand, som
vilde købe et billigt Kamera, men. bemærkede, at det var meget kede-
ligt, at han ikke havde Raad at købe et af de dyre, da han haabede
med et saadant bedre at kunne fæstne Billedet paa Glasskiven i Ka-
meraet. Den unge Mand viste ogsaa Chevalier nogle positive Papir-
billeder, som skulde være frembragt af Lyset. Senere bragte han Che-
valier en lille Flaske med en brun Væske, som angaves at være lys-
følsom. Det er altid forblevet en Hemmelighed, hvem Manden var,
og om denne fattige ubekendte virkelig havde opfundet Fotografiens
Kunst. Han viste sig ikke senere, og Chevalier kunde ikke faa noget
Resultat af sine Forsøg med den mystiske brune Væske.
Han talte om Sagen med den. førnævnte Maler Daguerre, som og-
saa forgæves anstillede Forsøg med Væsken. Ved denne Lejlighed
fortalte Chevalier ogsaa Daguerre, hvad han havde hørt om Nice-
phore Niepces Forsøg og raadede ham til at skrive til denne. Da-
guerre fulgte hans Raad, og dermed havde Chevalier bragt den For-
bindelse i Stand, som skulde give saa store Resultater.