OVERENSKOMSTEN MELLEM DE TO OPFINDERE
229
Louis Jacques Mandé Daguerre var født 1787 som
Søn af en Embedsmand ved Retsvæsenet i Provinsen. Han viste tid-
lig Evner for Tegning og blev i 16-Aars Alderen Elev hos en Dekora-
tionsmaler. Han havde megen Sans for det effektfulde og blev en
dygtig Teatermaler. Han opfandt de saakaldte Dioramamalerier, som
i 1822 blev bragt til Udførelse i et Hus i Paris og fremvist dér gennem
en lang Aarrække. Opfindelsen bestod i, at et Maleri belystes snart
fra Forsiden, snart fra Bagsiden, hvor det ogsaa var bemalet. Der-
ved kunde der frembringes vekslende Belysningseffekter, og Figurer
Daguerres Diorama.
kunde bringes til at vise sig og atter forsvinde. Det var saa at sige
Datidens levende Billeder.
Dette Foretagende gav ham gode Indtægter, og omend han af og
til kom i Pengeforlegenhed, kunde han dog ofre en Del paa sine før
omtalte Forsøg, som der imidlertid ikke var kommet synderligt ud af,
da han i 1826 henvendte sig til Niepce.
I længere Tid brevvekslede disse to Mænd uden rigtig at turde
udtale sig aabent for hinanden. Først i 1829 afsluttede de efter Niepces
Forslag en Overenskomst om, at oprette et Kompagniskab og sam-
men at arbejde paa Udviklingen af Heliografien eller Fotografien.
Niepces Indsats i Kompagniskabet var lians hidtil gjorte Opfindelser
med Hensyn til Fremstilling af Billeder ved. Lysets Virkning, Daguerres
dels en ny Anordning af Kameraet, dels hans Talent og Dygtighed.
Disse Indsatser fra de to Sider skulde regnes lige, og de to Mænd skulde
deltage halvt i Udgifterne, ligesom Indtægterne skulde deles lige. Efter