Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

230 NIEPCE OG DAGUERRE at denne Overenskomst var afsluttet paa Niepces Ejendom ved Cha- lon, hvorhen Daguerre havde begivet sig, overgav Niepce denne en udførlig Beskrivelse af sine Fremgangsmaader. De arbejdede nu i de følgende Aar begge paa Sagen, Daguerre i Paris og Niepce i Chalon og meddelte hinanden, deres Resultater. Niepce skulde imidlertid ikke opleve at se Arbejdet bære Frugt. Han døde i Juli 1833. Hans Søn, Isidore Niepce, indtraadte i Faderens Sted i Kompagniskabet. Daguerre, der ved at indføre Jodsølv som lysføl- somt Stof m. m. først havde bragt Sagen i praktisk anvendelig Form, stillede imidlertid Krav om, at Kontrakten skulde forandres saaledes, at Daguerres Navn stilledes foran Niepces, og at Jodsølvsfotografien alene kom til at bære Dagherres Navn. I 1837 gik Isidore ind paa disse Krav, og efter Oprettelsen af en ny Kontrakt søgte de to Kom- pagnoner at> interessere Pengemænd for Opfindelsen. Da dette ikke lykkedes, prøvede de at sætte den paa Aktier. Hver Andel blev sat til 1000 Francs og Antallet af Andele til højst 400. Heller ikke dette Forsøg fik de noget ud af, og de besluttede da at tilbyde Regeringen Opfindelsen. De henvendte sig i den Anledning foreløbig til den be- rømte Naturforsker Arago og satte ham ind i Sagen. Hos ham fandt de fuld Forstaaelse af Opfindelsens Storhed, og ved hans Begejstring og Energi lededes Sagen, ind i det rette Spor. Han gav i Januar 1839 Videnskabernes Selskab Meddelelse om de Resultater, der var. naaet, bragte Opfinderne i Forbindelse med Inden- rigsministeren, ydede Hjælp ved. Udformningen af et Forslag til Over- enskomst mellem dem og Regeringen, var Formand for den Parla- mentskommission, som skulde prøve Forslaget og afgav Beretning for Deputeretkammeret. Han rev ved sin Fremstilling alle med sig, og den 3. Juli vedtog Kammeret Forslaget, i Følge hvilket Opfinderne overgav deres Opfindelse til Staten, og som Nationalbelønning fik til- delt en livsvarig aarlig Pension af 10 000 Francs — 6000 til Daguerre, 4000 til Niepce. Kort efter blev Forslaget ogsaa vedtaget i Over- huset. I sin Tale i Kamret fremhævede Arago først og fremmest Sagens store Betydning og de Grunde, der talte for, at Frankrig skulde »adop- tere« denne Opfindelse og ædelmodigt skænke hele Verden den. som Gave; og dernæst omtalte han Regeringens Stilling til Opfinderne, idet han navnlig vendte sig mod den Antagelse, at der skulde være pruttet med Daguerre. »Underhandlingerne drejede sig,« sagde han, »udelukkende om,