232
NIEPCE OG DAGUERRE
ikke kunde monopolisere den; men han havde ikke givet Afkald paa
som enhver anden Borger at drive Industri og Handel med fotogra-
fiske Artikler. Ud fra denne Betragtning gik han. i Kompagni med
en Kamerafabrikant Giroux, og de Kameraer, Firmaet udsendte, blev
forsynet med en Garantiseddel, hvorpaa der stod: »Intet Apparat er
garanteret, med mindre det bærer Daguerres Underskrift og Giroux’s
Segl«. Da Statens Overtagelse af Opfindelsen virkede som en mæg-
tig Reklame for saa vel Fotografien som dens Opfinder, gik Salget
naturligvis udmærket, og Daguerre tjente store Penge. Et Kamera
med Linse, Sølvplader, Kemikalier m. m. kostede til at begynde med
400 fr.
Der var næppe stort at sige ti], at Daguerre saaledes tog Løvens
Part at Fortjenesten ved Fotografiens Indførelse. Snarere kunde det
synes at stride mod Aanden i hans Forhold til den franske Stat, at
lian kort før den Opfindelse, Frankrig — efter Aragos Ord — vilde
skænke til hele Verden, blev offentlig beskrevet, havde skaffet sig et
engelsk Patent paa den. Dette Patent solgte han senere til en an-
den Franskmand, Claudet.
Allerede i 1839 havde Daguerre fra Østrig modtaget en stor Guld-
niedaille for Kunstnere tillige med en Snustobaksdaase til en Værdi
af over 2000 Kr., og mange Æresbevisninger fra forskellige Lande
fulgte efter.
Rig baade paa Penge og Ære døde Fotografiens Opfinder i Juli
1851 paa det Gods, han havde købt.