Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
SAMUEL MORSE IJer er sikkert ingen af de store grundlæggende Opfindelser, som tør regnes for en enkelt Mands Værk helt og holdent — fra den første Idé til den fulde Udformning og Indførelse i det praktiske Liv; men i særlig høj Grad gælder det om den elektromagnetiske Telegraf, at Æren for denne Opfindelse maa fordeles mellem mange Mænd. Blandt disse maa vel først og fremmest nævnes H. C. Ørsted, som ved sin Opdagelse af Elektromagnetismen skabte Grundlaget for Opfindelsen, Schilling v. Canstadt, der vistnok konstruerede de første elektromag- netiske Telegraf apparater, Gauss og Weber, der udførte det første Forsøgsanlæg af nogen Udstrækning, K. A. Steinheil, der tidlig frem- stillede en skrivende Telegraf og paaviste, at man kunde benytte Jor- den som Tilbageledning for Elektriciteten, Cooke og Wheatstone, som bragte den elektromagnetiske Telegraf i praktisk Anvendelse paa Jærn- baner, og endelig Samuel Morse. Denne sidste satte saa at sige Kronen paa Værket ved at indføre den elektromagnetiske Telegraf i det almindelige Samkvem i det væ- sentlige i den Form, hvori den skulde trænge sejrrig frem i alle Lande. Derfor betegnes han ofte som »Telegrafens Opfinder«. Den sejge Energi, hvormed han gennem en Aarrække forfulgte sit Maal og tilsidst førte sin Sag igennem, berettiger ham i alt Fald til en Plads blandt Elek- troteknikkens Stormænd, selv om det kan være tvivlsomt, om hans Værk rummer mange originale Idéer af Betydning. Samuel Finsley Breese Morse blev født den 27. April 1791 ved Charlestown i Massachussets, hvor hans Fader var Præst. Han var en livlig og begavet Dreng med Evner og Interesse baade for Tegning og Læsning. Efter at hans Skoleundervisning var afsluttet, kom han til Yale College ,hvor han bl. a. med Iver deltog i Under- visningen i Fag som Elektricitet og Kemi. Det var dog Tegne- og Malekunsten, han dyrkede med størst Energi, og efter at han 20 Aar gammel havde udført et Par vellykkede Malerier, besluttede hans Fa-