Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
MORSES FÖRSTE TELEGRAFLINJE 239 først forsøgte at føre Linjen underjordisk, idet man nedlagde Kobber- traade isolerede med Bomuld og Lak i et Blyrør, og først, da man be- sluttede at udspænde Traadene i Luften mellem Stænger, gik Arbej- det hurtigt frem. Den 24. Maj 1844 sendtes det første Telegram gen- nem hele Linjen, men allerede forinden var en Strækning blevet be- nyttet til Oversendelse af en Meddelelse om Valget af en Kandidat til Præsidentværdigheden. Nyheden blev med Jærnbanen bragt til Linjens foreløbige Endepunkt og derfra telegraferet til Washington. Da Jærnbanepassagererne en Time efter kom til Washington, erfa- rede de til deres Forbavselse, at man her allerede kendte den Nyhed, de mente at være første Overbringere af. Kort efter at Linjen var fuldført i fuld Udstrækning, designerede det demokratiske Konvent i Baltimore Silas Wright i Washington til Unionens Vicepræsident. Morses Folk telegraferede straks dette til Washington, og Wright af- sendte saa et Telegram om, at han ikke kunde modtage Udnævnelsen. Medlemmerne af Konventet stillede sig imidlertid meget tvivlende over- for dette hurtige Svar og besluttede at afvente »paalidelig« Besked. Der var i Begyndelsen mange Bryderier med Linjen, og det var vanskeligt at faa den benyttet saa meget, at den kunde betale sig. Generalpostmesteren, der tidligere i Kongressen havde hørt til dem, der søgte at latterliggøre Forslaget om Forsøgslinjen, udtalte sig be- stemt imod, at Staten skulde overtage Telegrafvirksomheden, som foreslaaet af Morse. Han sagde i sin Beretning om Forsøgene, at »Tele- graferingen mellem Washington og Baltimore havde ikke overbevist ham om, at Indtægterne kunde bringes paa Højde med Udgifterne ved nogen Takst, som var praktisk antagelig.« Det var imidlertid ikke til Morses Skade, at Staten ikke vilde tage mod hans Forslag. Et Selskab, »Magnetic Telegraf Company«, over- tog Patenterne, og til Trods for Generalpostmesterens Skepsis vandt Telegrafen hurtigt frem og gav efterhaanden store Indtægter. Da Morses System havde bevist sin tekniske og økonomiske Værdi, var der mange, som vilde benytte det uden Hensyn til Morses Rettig- heder, og han maatte føre vidtløftige Processer, under hvilke Mod- standerne søgte at fratage ham al Æren for hans Arbejde. Disse Pro- cesser og de Beskyldninger, de førte med sig, pinte ham meget. »Truende Skyer samler sig om mig,« skriver han i denne Periode i et Brev til sin Sagfører, »jeg tænker snart, at der maa komme en Afgørelse. De siger, at jeg overfor saadanne Angreb skal trøste mig med den Tanke, at jeg har opfundet noget, der er værd at kæmpe for. Ak! kan det være en Trøst for en Opfinder, at han med Aars Slid