Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

238 SAMUEL MORSE finder, som efter mange Aars Arbejde endelig stod ved sit Maal, nem- lig Daguerre. Morse blev grebet af levende Interesse for denne Sag, og Daguerre lovede at sende ham et Eksemplar af sin Beretning om Metoden, saa snart alt var ordnet med Regeringen. Daguerre holdt Ord, og Morse var maaske den første Mand i Amerika, der saa dette Skrift, og den første, som tog et Fotografi. Sammen med Professor Draper, der ogsaa var ansat ved Universitetet i New York, foretog han desuden de første Portrætoptagelser i Verden. Men disse foto- grafiske Arbejder var blot en lille Adspredelse paa Vejen mod det store Maal. Medens Morse kæmpede med Fattigdommen, havde baade Stein- heil og Cooke-Wheatstone i Evropa faaet Støtte til deres Arbejde, og de søgte nu at indføre deres Systemer i Amerika. Skønt Morses System var bedre, stod han saaledes i Fare for at blive skudt til Side. I Vinteren 1842—43 henvendte han sig atter til Kongressen med sin Telegraf, og den 21. Febr. 1843 fremsatte John P. Kennedy et Lovforslag om, at der skulde bevilges 30 000 Dollars til en elektro- magnetisk Telegraflinje, hvorpaa der skulde udføres Forsøg under Regeringens Ledelse. Der blev sagt mange Vittigheder om Forslaget, og et Kongresmedlem stillede et Ændringsforslag, der gik ud paa, at Halvdelen, af Summen, skulde anvendes til Forsøg over dyrisk Mag- netisme (Mesmerisme) under Regeringens Ledelse; men det lykkedes dog ikke at drukne Sagen i Latter. Kennedys Forslag blev vedtaget og gik til Senatet, livor den endelige Afgørelse imidlertid stadig trak ud. »Den overvældende Mængde Sager, der laa for Senatet, gjorde det,« skriver Morse senere til Vail, »efterhaanden som Samlingen nærmede sig sin Slutning, mere og mere tvivlsomt, om Telegraf lo ven kunde komme til endelig Behandling, og paa Samlingens sidste Dag, den 3. Marts 1843, meddelte en af mine Venner i Senatet mig, at jeg maatte forberede mig paa, at der ikke blev noget af det, da han ansaa det for næsten umuligt at man kunde naa til Sagen før Afslutningen. Se- natet naaede imidlertid faa Minutter før Midnat til Loven, og den blev vedtaget. Det var Vendepunktet i Telegrafens Historie. Mine egne Midler var reducerede til en Brøkdel af en Dollar, og hvis Lo- ven af en. eller anden Grund ikke var blevet vedtaget, havde der væ- ret ringe Udsigt til et nyt Forsøg fra min Side paa at føre min Op- findelse ud i Verden.« Saa snart Loven var vedtaget, skred Morse og hans Hjælpere, Al- fred Vail, Gale o. a., med Energi til Værket. Forsøgslinjen blev lagt mellem Washington og Baltimore. Megen Tid blev spildt ved, at man