Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Skuffelser og fattigdom 237 her at virke for sin Sag. Men i England, hvor Cooke og Wheatstone imidlertid havde bragt deres Naaltelegraf til Anvendelse i Jærnbane- væsenet, kunde han ikke faa noget Patent, og i Frankrig lykkedes det ham heller ikke at erhverve Rettigheder af Værdi. En Trøst fandt han i den Interesse, det franske og engelske Videnskabernes Selskab viste for hans Arbejde; men det. gav intet Udbytte. I Maj 1839 vendte han skuffet hjem »uden en Skilling i Lommen«; lian maatte laane Penge til sin daglige Kost, og han havde i Anledning af Rejsen gjort Gæld, som han skulde forrente. Opfyldt af de store Fremtidsplaner og optaget af Arbejdet paa deres Virkeliggørelse kunde han ikke med tilstrækkelig Iver og Energi dyrke sin Kunst, der skulde skaffe ham og hans Børn Livsopholdet. Som Kunstner havde han lidt store Skuffelser ved at gaa Glip af ære- fulde og indbringende Bestillinger, som han havde haabet paa. Og medens han drømte om den Rigdom og Ære, hans Opfindelse vilde indbringe ham, maatte han tage mod Penge af andre uden at kunne give dem Beviser for, at der vilde komme noget ud af hans Forsøg. »Indtil Efteraaret 1837«, siger han, »eksisterede mit Telegrafappa- rat kun i saa grov en Form, at jeg generede mig ved at vise det frem. Mine Pengemidler var saa begrænsede, at de udelukkede Muligheden af at konstruere et Apparat, der fremtraadte i ordentlig, fuldført Skik- kelse og kunde sikre mig Publikums Gunst, naar det udstilledes. Jeg vilde nødig udsætte det Værk, som havde kostet mig saa mange Ti- mers Arbejde, for Latterliggørelse. Før Sommeren 1837, da min Tele- graf tildrog sig Alfred Vails Opmærksomhed, maatte min Malerpensel skaffe mig Livsopholdet. Min økonomiske Stilling var i Virkeligheden blevet saa vanskelig, at jeg, for at spare Tid til Arbejdet paa Opfin- delsen og ikke give flere Penge ud end nødvendigt, Maaneder igennem havde boet og spist i mit Atelier, idet jeg hentede min Føde fra en Viktualiehandel og selv tilberedte den. For at skjule min Fattigdom for mine Venner plejede jeg at gøre mine Indkøb om Aftenen.« — Undertiden fik han ikke Føde i et helt Døgn. Hans Brødre hjalp ham paa forskellige Maader. De var Ejere og Udgivere af et Blad, og i en Bygning, som var opført til dette, havde han sit Atelier, der i lange Tider tillige var hans Soveværelse, Dag- ligstue, Køkken og Værksted. Ved den ene Væg stod en Divan, hvor- paa han sov om Natten, ved den modsatte en. Drejebænk, hvorpaa han drejede forskellige Dele til sine Apparater. Med sine egne Hæn- der udskar han Modeller og dannede Forme til Støbninger. Da Morse i 1839 var i Paris, havde han her truffet en anden Op-