Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

236 SAMUEL MORSE graf lin jer. Skønt der herved nærmest var tænkt paa den optiske Te- legraf, gav dog den for Fjærnforbindelser vakte Interesse ogsaa Morses Bestræbelser Vind i Sejlene. Og da Bladene i New York den 1. Sept, indeholdt en Meddelelse fra Tyskland om, at Steinheil i Juni havde telegraferet paa en. 5 Kilometer lang Forsøgslinje ved München, be- sluttede Morse sig til straks den næste Dag at forevise sin. endnu me- get ufuldkomne Telegraf i Virksomhed paa Universitetet. Telegra- feringen, der udførtes gen- nem en 500 Meter lang Led- ningstraad, lykkedes; men Apparaternes Udførelse var stadig meget grov, og de fleste betragtede det hele blot som et interessant Le- getøj . Hosstaaende Billede viser Hovedtrækkene af Apparaterne. Skriveappa- ratet var monteret paa et Malerstativ; en Papir- strimmel bevægedes af et Urværk hen. under en Skri- vestift, der ved Strømslut- ninger af en Magnet blev trukket paa tværs af Strim- len, saa at der fremkom en Bugt paa den Linje, Stif- ten tegnede. Det anvendte Morses første Telegrafapparat, rekonstrueret. Tegnsystem var meget besværligt. Ordene var i en Ordbog beteg- nede med Kombinationer af Talcifre, og disse fremstilledes ligefrem paa Strimlen med det tilsvarende Antal Bugter. Saa primitivt det hele end var, havde Morse dog nedlagt et stort Arbejde i Udførelsen af dets enkelte Dele. Der stod dog endnu overmaade meget tilbage med Hensyn til den tekniske Udformning, og tillige maatte Morse nu tage den Opgave op at overbevise Verden, om, at hans elektriske Telegraf ikke alene kunde virke, men ogsaa var et praktisk og økonomisk Meddelelsesmid- del. I December 1837 henvendte han sig til Kongressen i Washing- ton. om Støtte. Handelsudvalget, hvortil hans Andragende blev hen- vist, afgav en gunstig Beretning; men Andragendet kom ikke til Be- handling i selve Kongressen. I Maj 1838 rejste han til Evropa for