Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IDÉENS OPSTAAEN
235
viste dem for Kaptajnen og en eller flere af sine Medpassagerer. Morse
kunde senere i Tiden føre Vidner paa, at hans første arbejdende Mo-
del i det væsentlige var indrettet efter Tegninger, han havde udført
paa Skibet. Der var imidlertid en af Passagererne, en Professor Jack-
son fra Boston, som hævdede, at det var hans Idé, Morse havde stjaa-
let. Da Arago i 1838 havde forevist Morses færdige Apparat for Pa-
riserakademiet, sendte Jackson Akademiet en Skrivelse, hvori det
bl. a. hed: .
»Til min Beklagelse erfarer jeg, at Professor Samuel B. Morse har
tilegnet sig min Opfindelse af en elektromagnetisk Telegraf. Jeg be-
skrev ham indgaaende mit Apparat, da vi i Oktober 1832 rejste til
Amerika om Bord paa Paketbaaden »Sully«. Jeg føler mig ilde til
Mode ved den ufortjente Ære, de franske Lærde har vist Hr. Morse;
den Opfindelse, han har forelagt dem, tilhører fuldt ud mig.«
Det er umuligt at fælde nogen Dom i denne Sag. Det synes ret
utroligt, at Morse skulde have den Frækhed ikke blot at tilegne sig
Jacksons Idé, men endogsaa at fremsætte den og udgive den for sin
egen om Bord paa selve Skibet, hvor Jackson befandt sig og let kunde
faa Nys om Sagen. Paa den anden Side kan man vanskeligt tro, at
Jackson skulde finde paa at udslynge en Beskyldning som den anførte,
hvis der slet ikke havde været noget om det. Det synes ikke urime-
ligt, at Samtaler med Jackson kan have sat Morses Tanker i Bevæ-
gelse, uden at det kan siges, at han med Overlæg liar stjaalet Jack-
sons Idéer. Hvordan det nu end forholder sig hermed, er det i alt
Fald sikkert, at Idéen til en elektromagnetisk Telegraf har været i
bedre Hænder hos Morse end hos Jackson.
Idet Morse undfangede — eller greb — denne Idé, indtraadte der
et Vendepunkt i hans Liv. Kunsten, der før havde været hans Et
og Alt, traadte nu i anden Række, ja, blev endogsaa noget tyngende
og hæmmende, som stjal af den Tid og de Tanker, som skulde vies
det, der nu var blevet Hovedsagen — Telegrafen.
Nogen Tid efter sin Hjemkomst blev Morse udnævnt til Professor
i Kunsthistorie ved Universitetet i New York, en meget lidt indbrin-
gende Stilling, som dog krævede meget Arbejde af ham. Det var ham
derfor meget vanskeligt at faa gjort noget videre ved Opfindelsen.
Først tre Aar efter sin Hjemkomst fik han udført en ganske grov Mo-
del, og der gik endnu et Par Aar, inden hans Plan var udarbejdet saa-
ledes, at den egnede sig til Fremvisning.
I 1837 havde Regeringen udsendt en Rundskrivelse til forskellige
ansete Mænd og bedt dem udtale sig om det nyttige i at oprette Tele-