Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

246 JOHN ERICSSON son senere: »Jeg glemmer ikke den Forbavselse, Pumpestangens skarpe Kanter mod den sorte Grund vakte hos flere Kobberstikkere. Det Paafund at indgnide disse Partier med en fin Fernis, inden Pladerne blev gjort rede til Ætsning, havde sat Begynderen i Kunsten i Stand til at overgaa erfarne Fagfolk i Udførelsen.« Det paabegyndte store Værk naaede imidlertid aldrig at blive fuldført og udgivet. Det var dog ikke blot Korttegning og lignende tekniske Beskæf- tigelser, der optog den unge Løjtnant. Det kunde ske, at hans Blyant i Stedet for at tegne Kortlinjer skrev Digte om Jæmtelands lyse Nætter og skønne Kvinder. En af disse, en Officersdatter, var traadt i Kær- lighedsforhold til ham; men de strænge Regler om Officerers Gifter- maal hindrede ham i at indgaa Ægteskab med den unge Pige, der ikke kunde bringe ham nogen Medgift. Maaske har dette Forhold bidraget til, at han i Længden fandt Tilstandene i sit Fædreland smaa og trykkende; men det var ogsaa i og for sig naturligt og rimeligt, at det unge tekniske Geni, efterhaan- den som han følte Vingerne vokse, fik stærkere og stærkere Trang til at flyve ud mod Vest til alle Teknikeres forjættede Land. Inden han naaede dette Maal, havde han allerede sendt en stor Tanke som Bud foran sig — Tanken om en Varmluftsmaskme, der skulde rokke Dampmaskinens Herskerstilling og derved fremkalde en Revolution i Teknikkens Verden. Den første Spire til denne Tanke var et Forsøg, hans Fader havde vist ham — et ganske simpelt fysisk Forsøg, der bestod i, at Luften i et Glas opvarmedes med en Flamme, og at Vand bragtes til at stige op i Glasset, naar Flammen slukkedes, og Luften afkøledes og trak sig sammen. Idet han som ung Mand mindedes dette Forsøg, der havde gjort et stærkt Indtryk paa Dren- gen, slog det ham, at her var Ilden benyttet som Drivkraft uden Dam- pen som Mellemled. Hvorfor, spurgte han sig selv, skulde man i det hele taget have Dampen ind? Var det ikke en Omvej? Kunde man ikke faa samme Arbejdskraft med mindre Brændsel, naar man lod Flammen (o: den ophedede Luft) virke mere direkte i en Maskine? Ud fra saadanne Betragtninger begyndte han at eksperimentere, og det lykkedes ham tilsidst at faa konstrueret en Flamme- eller Varm- luftsmaskine, der kunde gaa og udvikle flere Hestekræfter. Han skrev en Afhandling om en ny Metode til Frembringelse af Drivkraft ved Forbrænding og sendte den i 1825 eller 1826 til »Institution of Civil Engineers« i London. For selv at kunne gaa til England og arbejde for sin Plan, maatte han have Penge, og det havde han ikke. Uden at Ericsson havde