Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 TIL ENGLAND 247 bedt om det, stillede imidlertid en af hans rige Officerskamerater 1000 Kroner til hans Raadighed til en Englandsrejse. Han søgte saa Or- lov, og fulgt af gode Ønsker fra sine Kamerater, hvis Stolthed han havde været, drog han i Maj 1826 til England efter at have ordnet sine Forhold i Hjemmet. En toaarig Søn, Hjalmar, som var Frugt af det omtalte Kærlighedsforhold, satte han i Pleje hos sin Moder. John Ericsson skulde aldrig mere gense sit Fædreland. Da han kun havde faaet Orlov for en begrænset Tid, men ikke kom tilbage, da denne var udløbet, var han efter Militærlovene at betragte som en Desertør. Den svenske Kronprins, der nærede stor Interesse for ham, fik imidlertid den Sag ordnet og skaffede ham i 1827 Afsked fra Hæren med Kaptajns Rang. Han satte særlig Pris paa denne Kap- tajnstitel og kaldte sig til sin Død Kaptajn John Ericsson. Englandsaarene. I 13 Aar blev England nu hans Hjem eller rettere hans Virkefelt og Kampplads. Saa snart han var kommet derover, tog han fat paa Arbejdet for at føre sin Varmluftsmaskine frem; men medens den havde virket tilfredsstillende med det harpiksholdige Træ fra Hjemmets Skove, viste der sig uventede Vanskeligheder, da han nu blev nødt til at bruge Kul i Stedet for. Kullet brændte for langsomt og gav saa stærk en Hede, at Maskinens arbejdende Dele hurtigt blev ødelagt. Det var haardt for den unge Opfinder saaledes at se sine stolte Forhaabninger slaaet til Jorden; for ham, som hidtil havde været om- bølget af Vennernes Beundring, var det en ny og bitter Erfaring at staa alene, udsat for spottende Kritik. Til Trods for det uheldige Udfald af lians Forsøg vandt han dog ved sine personlige Egenskaber hurtig Tillid hos de Mænd, han fik at gøre med. Han kom snart i nærmere Forbindelse med Maskinfabrikanten, John Braithwaite, og ret længe varede det ikke, inden denne optog den geniale unge Sven- sker som Kompagnon. Allerede forinden havde han gjort et Par Opfindelser, der stod i Forbindelse med hans Arbejde paa Varmluftsmaskinen, og i Braith- waites Firma fik han rig Anledning til at udfolde sin frodige Opfind- somhed. Da hans Forsøg paa at overflødiggøre Dampen i Varme- maskiner ikke lykkedes., søgte han at forbedre Dampmaskinerne paa forskellige Maader. Han indrettede saaledes et Ildsted med kunstig