Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

248 JOHN ERICSSON Træk fra Blæsebælge eller Centrifugalblæsere, drevet af Maskinen. Endvidere konstruerede han en »Overfladekondensator«, hvor Dampen fortættedes ikke ved Indsprøjtning af koldt Vand, men ved at koldt Vand bragtes i Berøring med Kondensatorens Overflader. Disse Op- findelser fik han Lejlighed til at anvende ved en Damper »Victory«, hvori Nordpolsf arer en Kaptajn John Ross lod indsætte nyt Maskineri hos Firmaet. Ericsson indførte ogsaa her den Nyhed at lægge Ma- skineriet under Vandlinjen, saa at det var beskyttet mod Skud. Han udstyrede Skibet paa denne Maade, idet han gik ud fra, at han ar- bejdede med et Krigsskib, hvor nye Ting skulde prøves. Ross var nemlig med Interesse gaaet ind paa Ericssons Idéer uden at fortælle, at det var hans hemmelige Tanke at benytte Skibet til en ny Nord- polsfærd. Til saadant Brug var Maskineriet imidlertid højst uprak- tisk. Man kan tænke sig, at Braithwaite og Ericsson blev meget be- styrtede, da de fik Ross’ Hensigter at vide, og de arbejdede med Iver Nat og Dag for at gøre Fejlen god igen; men Skibet, hvori Boss og- saa havde indført andre uheldige Arrangementer, var og blev uegnet til sit Formaal. Da Ross senere vilde give Firmaet Skylden for Ski- bets Mangler og sørgelige Skæbne — det gik til Bunds i Ishavet — udtalte Ericsson i et Brev sin Mening om hans Optræden i saa kraf- tig en Form, at en Duel mellem de to Mænd kun med Nød og næppe blev afværget. — Set fra Synspunktet: et Forsøgskrigsskib, beteg- nede »Victory« imidlertid et vigtigt Fremskridt; de Idéer, Ericsson havde nedlagt i det, fandt senere almindelig Indgang i Krigsskibs- maskineri. Bedre paa sin Plads end i »Victory« var Ericssons Kedel med kun- stig Træk i en Dampsprøjte, han konstruerede i 1828 og 1829. Skønt Dampsprøjten gjorde udmærket Nytte ved en Brand i London, vilde Byens Brandvæsen ikke have noget med denne Nyhed at gøre; de gamle Haandsprøjter var gode nok, mente man. Naar Braithwaite og hans Folk ved Brande ukaldede mødte frem med deres Maskine, fik de ikke Tak derfor, men blev tværtimod chikanerede af de rigtige Brandfolk. Tilsidst opgav Braithwaite Sagen. Dampsprøjten med dens transportable Dampmaskine blev for Erics- son et Skridt hen imod Lokomotivet »Novelty«, der gjorde Ericssons Navn kendt i vide Kredse. I April Maaned 1829 havde Direktionen for Manchester—Liverpool-Banen udsat 90 000 Kr. for det bedste Loko- motiv, der opfyldte visse Betingelser; men først i Slutningen af Juli, da der kun var et Par Maaneder tilbage, inden Konkurrencen skulde afholdes, hørte Ericsson noget om Sagen. Ikke desto mindre beslut- tede han straks at ville være med i Kampen, og i Løbet af 7 Uger var