Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

LOKOMOTIVET »NOVELTY« 249 et Lokomotiv med kunstig Træk fra Blæsebælge, med Rørkedel og an- dre sindrige Indretninger parat til at afsendes til Liverpool. Det kunde synes at stride mod sund Fornuft, at et Firma, der al- drig før havde beskæftiget sig med Lokomotivbygning, med saa kort Frist og efter ganske nye Planer vilde fremstille et Lokomotiv, der skulde tage Konkurrencen op med Stephensons Lokomotiver. Fra dennes Lokomotivfabrik var der tidligere udgaaet 10—20 Lokomo- tiver; til det nye Lokomotiv havde han haft tre Gange saa lang Tid som Braithwaite & Ericsson; han havde selv været med at fastsætte de Krav, der skulde stilles det; han havde den mest indgaaende Kend- skab til Dampkørslen; og han fik Lejlighed til inden Konkurrencen at prøve sit Lokomotiv paa Stedet. Ikke desto mindre saa det en Tid ud til, at Ericssons Geni skulde faa Ret imod »den sunde For- nuft«. Paa Konkurrencens første Dag var det hans Lokomotiv »Novelty« (Nyheden), der vakte størst Begejstring. I Bladet »Times«’ Beret- Ericssons Lokomotiv trækker et Tog. Efter en samtidig Tegning af Vignoles. ning om Dagens Begivenheder hedder det bl. a.: »Alle de andre »loko- motive Dampkøretøjers« Fart blev langt overgaaet af D’Hrr. Braith- waite & Ericssons smukke Maskine fra London. Det var det letteste og eleganteste Køretøj paa Banen i Gaar, og den Hastighed, hvormed det løb, overraskede og imponerede enhver Tilskuer. Det syntes lige- frem at flyve og var et af de stolteste Vidnesbyrd om Menneskesnille og dristig Foretagsomhed, Verden nogensinde har set.« »Novelty« havde imidlertid ikke kunnet taale den stærke Anspæn- delse. Paa Konkurrencens næste Dag viste der sig Svagheder i dets Sammenføjninger, og det maatte trækkes ud af Kampen. Det er ri- meligt, at disse Svagheder maa tilskrives den altfor forcerede Udfø- relse af Arbejdet; men selv om de ikke havde været til Stede, er det dog tvivlsomt, om Ericssons Maskine kunde have besejret Stephen- sons; det var jo ikke Farten alene, det kom an paa, og selv i denne Henseende synes det, at Stephensons senere i Konkurrencen naaede ligesaa vidt eller videre end Ericssons. Men dette havde visse fordel- agtige Konstruktionsejendommeligheder, som senere blev indført i