Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
258 JOHN ERICSSON idet den var dannet af tæt Metaltraadsnet, som kunde optage og senere afgive Varmen. I 1851 var det endelig lykkedes ham at konstruere en stor Forsøgsmaskine, der virkede saa godt, at han fik flere For- retningsfolk i New York interesserede i en Plan for et Oceanskib med Skovlhjul, drevne af en Varmluftsmaskine. Skibet, der fik Navnet »Ericsson«, blev paabegyndt i April 1852 og gjorde sin første Prøve- tur i Januar 1853. Det blev modtaget med de mest overdrevne For- ventninger, og dets Opfinder sammenstillet med Newton og andre Stormænd. Det var dog naturligvis ikke alle, der deltog i Begejstrin- gen. Tidsskriftet »Scientific American.« fordømte saaledes fuldstændig Princippet for Maskinen og forudsagde haardnakket dets Fejlslag; men selv dette Blad udtrykte sin uforbeholdne Beundring for den Energi °g Dygtighed, hvormed det nye og vanskelige Værk var ført igennem. Dagen efter den første Prøvefart skrev en af Skibets Beundrere: »Dampens Tidsalder er endt, Caloricens kommet. Fulton og Watt tilhører Fortiden. Ericsson er Nutidens og Fremtidens store meka- niske Geni.« Resultatet af Prøvefarten var dog ikke saa glimrende, at den kunde berettige til saadanne Udtalelser. Farten naaede kun op til 11 Kilometer i Timen, og stort højere kunde man heller ikke drive den op paa de følgende Prøvefarter. Det næste Aas? lykkedes det, efter at der var foretaget nogle Forandringer, som bl. a. mulig- gjorde en stærkere Forbrænding paa Ildstedet, at sætte Farten op til 17—18 km; men et hæftigt Stormstød i Forening med en uforsigtig Aabning af Sideluger bevirkede, at Skibet fyldtes med Vand og sank i Nærheden af Havnen. »Det er overflødigt at beskrive, hvorledes jeg følte mig til Mode, da jeg saa Vandet strømme ind i Ildstederne, og da det skønne Værk sank Tomme for Tomme. En brattere Overgang fra Glæde og Stolt- hed til Sorg og Skuffelse kan vanskelig tænkes. To Aars ihærdige Arbejde var blevet bragt til en lykkelig Afslutning; maaske det smuk- keste og stærkeste Skib, som nogensinde var bygget, gled frem paa den rolige Vandflade i Verdens bedste Havn, kun faa Kabellængder fra sin Ankerplads; og saa bragte et Lune af Elementerne det hele til Undergang i Løbet af faa Minutter.« Skibet blev dog hævet; men skønt Ericsson mente, at Maskineriet kunde bringes i Orden for mindre end 50 000 Kr., blev det besluttet at fjærne Varmluftsmaskineriet og i Stedet indsætte et Dampmaskin- anlæg. Man kan heraf slutte, at de — ganske vist ufuldstændige Erfaringer om Brændselsforbrug og andre Forhold, som var gjort, ikke viste sig meget gunstige, naar de blev taget under kritisk Betragt- ning. Det var haardt for Ericsson at maatte anbefale en saadan Op-