Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Vf&Sr. VARMLUFTSMASKINEN 259 gi velse, saa meget mere som han endnu ikke havde- frigjort sig for de fantastiske Forventninger til Regeneratorprincippet. I Januar 1855 udtaler han i et Brev til sine Kompagnoner i Foretagendet Haabet om senere at kunne vende tilbage til det Princip, som vil tvinge et Par Kubikfod af Metaltraadsnetværk til at give mere Kraft end et Bjærg af Kul i den nuværende Dampmaskine. Foreløbig maatte han imidlertid af Mangel paa Penge opgive For- søgene paa i det store at gøre Varmluftsmaskinen til Dampmaskinens Konkurrent. I Stedet for stillede han sig saa den langt mere beskedne Opgave at indføre Varmluftsmaskiner af helt anden Konstruktion — mere i Lighed med hans første Maskiner fra 1826—33 — som Driv- maskiner i mindre Virksomheder, hvor en Dampmaskine vanskelig kunde anvendes, bl. a. fordi den frembød Fare for Kedelsprængning og af denne og andre Grunde krævede mere Tilsyn og Pasning. Her- ved havde han endelig fundet den rette Vej til at frugtbargøre den Idé, med hvilken han i sin Tid var draget ud i Verden, og som han aldrig kunde slippe. Nu er Varmluftsmaskinerne fuldstændig fortrængt af Eksplosionsmotorer og Elektromotorer; men da Ericsson i 1857 havde bragt sin lille Varmluftsmaskine i praktisk Form, kunde han med den udfylde et virkeligt Savn. I Løbet af to Aar blev der solgt 1000 Ma- skiner, og snart efter var mer end 3000 Maskiner i Arbejde rundt om i Amerika. De benyttedes til at drive Bogtrykkerpresser, Elevatorer, Pumpeværker, Baade o. m. a. Ogsaa i Evropa fandt Varmluftsma- skinen Indgang. Gennem Salg af Patenter og Andel i Indtægter ved Fabrikation af Maskinerne tjente Ericsson store Summer og lagde Grunden til en anselig Formue. Det var dog ikke Varmluftsmaskinen, der skulde skabe Ericssons Verdensberømmelse, men derimod den Indsats, han gjorde i den ame- rikanske Borgerkrig. Da denne udbrød, fandtes der ingen pansrede Skibe i Amerika. Sydstaterne var hurtigst til at skaffe sig et saadant. En anselig Fre- gat »Merrimac«, som var sænket ved Norfolk Skibsværft, da det blev forladt i April 1861, hævedes og forsynedes, efter at det øverste Dæk var hugget bort, med et Slags Pansertag af Jærnskinner stillede Side ved Side. Først efter at Arbejdet herpaa var begyndt, naaede Nord- staterne saa vidt at nedsætte en Komité, som skulde modtage og under- søge Planer til Panserf artø jer. Den 29. Aug. 1861, 22 Dage efter at der var udstedt Bekendtgørelse herom, sendte Ericsson Præsident Lincoln et Brev, der er saa karakteristisk for dets Afsender, at det er værd at gengive et Stykke af det: »Siri Undertegnede, som har indført det nuværende System for 17*