Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

1 260 JOHN ERICSSON Skibsfremdrift og konstrueret det første Skruekrigsskib, tilbyder nu at konstruere et Skib til Ødelæggelse af Rebellernes Flaade ved Nor- folk og Rensning af Sydens Floder og Fjorde for alle Fartøjer, der beskyttes af Rebellernes Batterier. Efter saaledes kort at have an- givet, hvad der er Hensigten med min Henvendelse til Dem, vil jeg i al Ærbødighed bemærke, at idet jeg gør dette Tilbud, søger jeg ingen privat Fordel af nogen Art. Jeg er saa heldig stillet, at jeg allerede | har op imod tusind af mine Varmluftsmaskiner i Virksomhed og Ud- sigt til Rigdom. Alene Hengivenhed for Unionen driver mig til under denne farlige Krise at tilbyde min Tjeneste — mit Liv, om det er nød- vendigt — til den store Sag, som Forsynet har kaldet Dem til at for- svare. Jeg beder Dem nøje at betragte medfølgende Planer; De vil da finde, at de Midler, jeg foreslaar at anvende, er meget simple - saa simple, at jeg vilde være i Stand til 10 Uger efter Bygningens På- begyndelse at tage Stilling under Rebellernes Kanoner ved Norfo , og saa virksomme, tror jeg sikkert, at i faa Timer vilde de stjaalne Skibe være sænket og Havnen renset for Forræddere. Foruden Sim- pelheden i Skibets Konstruktion bør man ogsaa, mener jeg, tage den Omstændighed i Betragtning, at den, der har planlagt det, er i Besid- delse af større praktisk og konstruktiv Dygtighed end nogen anden nulevende Ingeniør. Jeg har givet Planer til op imod hundrede Skibs- maskiner, og jeg leverer daglig Arbejdstegninger, lavet med mine egne Hænder, til mekaniske Konstruktioner af forskellige Slags, og jeg har j gjort dette i 30 Aar. Desuden har jeg faaet Militæruddannelse og føler mig hjemme i Artillerividenskaben. De vil ikke tillægge mig andet Motiv til at fremhæve dette end min Iver efter at godtgøre, at De trygt kan betro mig at udføre det Værk, jeg foreslaar. Kan De ikke det, maa Landet gaa tabt af de Fordele, mit Tilbud kan bringe det.« Hvor berettiget Ericssons Selvfølelse end kunde være, var det dog næppe til Gavn for Sagen, at han gav den saa aabent Udtryk, saa me- get mere som hans Uheld med Varmluftsskibet var i frisk Minde. Det er tvivlsomt, om Ericssons Plan var kommet til Udførelse, om ikke en patriotisk Forretningsmand fra New Haven, C. S. Bushnell, havde taget sig af Sagen. Han havde afsluttet Kontrakt med Regeringen om Udførelsen af en af de andre fremkomne Planer, der gik ud paa at bygge en Kanonbaad, »Galena«, pansret med Jærnstænger. Der opstod imidlertid Tvivl om, at den vilde være i Stand til at bære sin Pansring, og Bushnell fik det Raad at tage til New York og tale med Ericsson om Sagen. Efter en Dag at have gennemgaaet Planerne og foretaget de fornødne Beregninger, erklærede Ericsson til Bushne , at Baaden let vilde kunne bære sin Vægt, og at den paa en rime ig