Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PLANERNE TIL »MONITOR« 261
Afstand kunde staa for et Skud fra en 6-Tommers Kanon. Men der-
efter hentede han en lille støvet Kasse frem, tog ud af den en Model
til et højst mærkeligt flydende Panserbatteri med et drejeligt Kanon-
taarn, forklarede, hvorledes Batteriet skulde bygges og anvendes,
hævdede, at det var absolut usaarbart, selv ved Skud fra de sværeste
Kanoner, der kendtes, og fortalte, at han for flere Aar siden havde
sendt Kejser Napoleon III Planer til lignende Batterier.
Bushnell blev straks begejstret. Ericsson overgav ham til Slut
den lille Kasse med Modellen, og med denne Skat rejste han fra New
York. I Washington opsøgte han straks Præsident Lincoln, der den
næste Dag studerede Modellen og Planerne i et Møde med Bushnell
og forskellige Marineautoriteter. Der taltes meget for og imod, og
ved Mødets Slutning udtalte Lincoln: »Alt, hvad jeg kan sige, er, hvad
Pigen sagde, da hun stak sin Fod i Strømpen: Jeg synes, at der er no-
get deri.«
I et Møde Dagen efter fik Bushnell de to Kommandører Smith og
Paulding til at love at anbefale Bygningen af et Batteri som det fore-
slaaede, saafremt en tredje Autoritet, Kaptajn Davis, vilde slutte sig
til dem. Bushnell gik nu til Davis med Modellen, men fik af ham blot
den Besked, at han kunde tage den lille Ting med sig hjem og tilbede
den; det vilde ikke være Afguderi, da den ikke var gjort i Lighed med
nogetsomhelst andet i Himlen, paa Jorden eller i Havet.
Der var nu ikke andet for end at bevæge Ericsson til selv at tage
til Washington, hvad der var en meget vanskelig Sag, da han paa
Grund af den Behandling, Marineautoriteterne tidligere havde givet
ham, gentagne Gange havde erklæret, at han ikke vilde sætte sin Fod
i den. By. Bushnell tog imidlertid til New York, og fortalte Ericsson,
at der hos Marineautoriteterne var stor Begejstring for hans Plan,
men at man ønskede nogle nærmere Forklaringer, som kun han selv
kunde give. »Vel, jeg rejser i Aften,« sagde Ericsson. Da han i Wa-
shington gav Møde i Marineraadet, blev han til sin Overraskelse me-
get køligt modtaget og fik at vide, at hans Plan ikke kunde antages.
Han var lige ved at gaa sin Vej i Forbitrelse; men da en af Raadets
Medlemmer vilde vise, at Batteriet savnede Stabilitet i Vandet, kom
Ingeniøren op i ham; han begyndte at gendrive den urigtige Paastand
og var snart dybt inde i et langt Foredrag om Stabilitetsprincipper
m. m. Da han endelig var færdig, sluttede han med disse Ord: »Mine
Herrer; efter hvad jeg nu har udviklet, anser jeg det for Deres Pligt
imod Landet, at De, inden jeg forlader denne Sal, giver mig Ordre
til at bygge Skibet.«
Saa hurtigt gik det ganske vist ikke; men Ericsson havde brudt