Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

270 JOHN ERICSSON Skibe, der havde bragt ham Rigdommen. Han slog sig imidlertid al- drig til Ro med det en Gang opnaaede, men tumlede stadig med nye Idéer, der gav Anledning til kostbare Eksperimenter. I nær Tilknytning til Arbejdet paa Monitorerne stod hans Forsøg med Apparater til Under vandskrig — dels en »Kabeltorpedo«, der fik sin Drivkraft i Form af sammenpresset Luft gennem et hult Kabel, dels en Undervandskanon, der udskød et Projektil med en stor Mængde Sprængstof. Hans Tillid til Undervandsangrebenes store Muligheder bragte ham til at fordømme Bygningen af meget store Panserskibe, hvilke han betegnede som »Torpedoføde«. Han byggede et Forsøgs- skib »Destroyer«; men praktiske Resultater kom der ikke ud af hans Arbejde med disse Ting. Ericsson haabede ligesom Fulton og flere andre Opfindere af Krigs- midler, at den stærke Udvikling af disse tilsidst skulde umuliggøre Krigen. Han arbejdede imidlertid ogsaa stadig med mere fredelige Planer, der direkte skulde fremme Menneskenes Erobring af Naturgo- derne. Mest Tid anvendte han i sine senere Aar paa Fremstillingen af Solmaskiner. I Sammenhæng hermed udførte han omfattende viden- skabelige Forsøg over Solens Varmestraaling; de Teorier, han opstil- lede, og de Resultater, han kom til om Solens Varmegrad, var dog ikke rigtige. Ericsson egnede sig ikke ret til Videnskabsmand; der- til var han for hurtig til at danne sig en Anskuelse, for stædig i at holde fast ved den og for uvillig til at lade sig belære. Hvad Solmo- toren angaar, opnaaede Ericsson ikke at gøre den praktisk anvendelig; men det gik her som med Varmluftsmaskinen: Under sin Stræben mod et stort Maal, som laa over hans Rækkevidde, naaede han et Re- sultat, der vel var meget beskedent i Forhold til det tilstræbte, men dog bragte ham og andre stor Fordel. Han lod Solvarmen — kon- centreret ved Spejle — virke dels ved Dampmaskiner, dels ved Varm- luftsmaskiner, og en af de Maader, hvorpaa han søgte at udforme disse under de særlige Forhold, viste sig at være praktisk ogsaa for Motorer, der fik Varmen fra et Ildsted eller en Gasflamme. Paa Opfordring af sine Kompagnoner tog han Patent paa den, og Fortjenesten paa dette »Affald fra hans Opfinderværksted« er anslaaet til flere Gange de 100 000 Dollars, han havde anvendt paa Solmaskinen. Paa denne arbejdede han til sin Død. Medens Ericsson gik frem i Rigdom og Anseelse, var det, ligesom der lagde sig en haard Skal uden om hans Sind. Den unge friske Offi- cer, der kom til England opfyldt af store Forventninger og med Tro ikke alene til sine egne Evner, men ogsaa til Menneskenes Villighed