Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

ERICSSONS KARAKTER 271 til at tage imod de Gaver, hans Geni skulde skænke dem, var efter- liaanden blevet godt gemt. Endnu i 36-Aars Alderen, da lian fra England drog til den nye Verden, skildrer en af hans Assistenter ham i disse Ord: »Hans Væ- sen overfor fremmede var i høj Grad vindende. Høje som lave gjorde han stadig til sine Venner. Af dem, med hvem han under Arbejdet kom i nær Forbindelse, var han meget afholdt. Blandt sine Lige- mænd havde han kun faa nærmere Venner, men overfor dem var han hjærtelig og ligefrem. Mod underordnede var han altid venlig, vel- villig og hensynsfuld.« Allerede paa denne Tid kunde han dog let støde sammen med Folk. Der var noget voldsomt i hans Sind. Modsigelse taalte han daar ligt, og naar hans umiddelbare Følelse af, hvad der var rigtigt eller retfær- digt blev krænket, kunde han blive helt rasende —■ faa Bersærkergang som de gamle Vikinger. Han var, siger hans Biograf W. C. Church, en Højtryksmaskine. Det synes, som om han en Tid ofte anvendte vel meget Brændsel for at sætte Dampen op. En Klubkammerat fra hans første Amerikatid mindede ham 40 Aar senere om, hvorledes de to tilsammen kunde tømme et halvt Dusin Flasker Champagne eller skylle en Østerssouper ned med amaadelige Mængder »Brandy and water«; men efter at han var blevet halvhundrede Aar gammel smagte han næsten aldrig spirituøse Drikke. I Amerika blev hans Hæftighed imidlertid efterhaanden til Barsk- hed. Særlig Affæren med Stockton og den dermed følgende Kamp med Autoriteterne bragte noget bittert og menneskefjendsk ind i hans Sind, samtidig med at den fik hans Selvfølelse til at vokse. Han var ikke af dem, der undervurderede sit eget Værk og dets Betydning. »Spørg dem, der kender til Sagen,« skriver han i et Brev til sin Bro- der, »hvorfor England og Frankrig ikke sluttede sig til Sydstaterne den 1. April 1862, som det var paatænkt, og de vil svare dig: Fordi Monitor frelste den amerikanske Flaade fra Ødelæggelse den 9. Marts. Det var Kanonen i Drejetaarnet paa Hamptons Red, der sprængte Millioner af Slavers Lænker og senere fik Napoleons Planer i Meksiko til at strande. Hvem kan bestride, at Monitors Opfinder har kastet Napoleons store Planer over Ende.« I dette samme Brev meddeler han Broderen sin Hustrus Død og fortæller ham tillige i Fortrolighed Grunden til, at de skiltes. Church har i sin Biografi af Ericsson af Hensyn til Hustruens Slægt udeladt det paagældende Stykke. Større Interesse end dette Spørgsmaal har Fortsættelsen. Ericsson skriver: »Min Fremtid og min Fremgang i