Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

% FRIEDRICH KRUPPS DØD 287 styrtede han sig over en Fabrikation, snart over en anden. Han maatte se øjeblikkelige Resultater af sit Arbejde, ellers mistede han Taal- modigheden. Det ødelagde baade Fabrikken og ham selv. Til Trods herfor blev hans Fabrikater dog stadig anerkendte, selv om Statshjæl- pen udeblev. Fra 1823 begyndte imidlertid hans Arbejdskraft og Tillids- fuldhed at svigte overfor de stadig større Pengevanskeligheder. Efter Udfaldet af Processen mod Nicolai henvendte han sig endnu en Gang om Hjælp til den prøjsiske Statskasse, men fik atter Afslag. Maaske for at døve de Skuffelser, han havde med Fabrikken, kastede han sig tilmed i 1823—24 med forøget Heftighed ind i de offentlige Anlig- gender, saaledes at dette Arbejde slugte ham helt. Det brød den sidste Rest af hans fysiske Kraft. Fra 1823 var han en mærket Mand. Snart stod Fabrikken næsten stille, Arbejderne blev efterhaanden afskediget, og Omsætningen svandt hurtigt ind til et Minimum. Endnu støttedes lian af sin Moder, men ogsaa hun maatte tilsidst give op, og til Slut var Krupp saa reduceret, at han med sin Kone og deres Børn maatte flytte ud og bo i den nævnte Portnerbolig paa selve Fabrikken. Saa- ledes blev Familien Krupps Stamhus til. Samtidig — Oktober 1824 — nedlagde han sine offentlige Embeder og kastedes snart paa et lang- varigt Sygeleje. Under hans Sygdom slæbte Arbejdet paa Fabrikken sig lien med et Minimum af Afsætning. Krupp blev tilmed meget vanskelig, og flere af hans gamle Arbejdere, med hvem han altid havde staaet paa en udmærket Fod, forlod ham i Vrede. En Hjælp var det derfor, at hans ældste Søn, Alfred, allerede nu — kun 13—14 Aar gam- mel — viste sig som ualmindelig begavet i teknisk Henseende og hjalp til i Fabrikken. I Foraaret 1826 tog Krupp Sønnen ud af Skolen og benyttede den korte Frist, der endnu var givet ham, til at sætte Sønnen ind i Fabrikationens Enkeltheder. Af og til blussede vel endnu den gamle Energi og Tillid op i Krupp, men hans Tid var omme, og det var en tom og forfalden Fabrik, han døde fra, da han endelig den 8. Oktober 1826 befriedes for sine Lidelser. I sit Testamente havde Friedrich Krupp bestemt, at hans Fabrik skulde føres videre af hans Enke og hans Børn, disse foreløbig under deres Moders Formynderskab. Men den Arv, han saaledes efterlod, var det ikke stort bevendt med: En forgældet Fabrik uden Arbejdere og uden Kunder — det var den Basis, den Haarige AlfredKrupp (født den 26. April 1812) fik at arbejde med. Man skulde tro det umu- ligt for en Dreng i hans Alder særlig under saa fortvivlede Forhold at føre Faderens strandede Virksomhed videre og gennem utrætteligt Arbejde til endelig Sejr efter mange Aars Forløb. Men foruden at han havde arvet Faderens tekniske Begavelse, havde han et yderligere