Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

286 FRIEDRICH OG ALFRED KRUPP Rigsdaler i 1818 og Arbejderantallet gik op til 10 Mand — ganske vist ikke betydeligt efter vore Nutidsforhold, men dog et Maksimum for den første Epoke i det Fabriksanlæg, der nu beskæftiger over 40 000 Mand. Saaledes syntes det endelig at lysne for Krupp, men snart gjorde Manglerne ved Valkmøllens Beliggenhed og altfor svage Vand- kraft sig gældende. Krupp, tog da resolut Planerne op om en fuld- stændig Flytning af Virksomheden. Men hertil behøvedes Penge, og nu var hans egen Kapital fuld- stændig opbrugt. Hans Familie, der ansaa hans Foretagende for haab- løst, vægrede sig ved at støtte ham yderligere, og hans Henvendelser til den prøjsiske Regering om Statsstøtte til Fabriksudvidelsen gen- nem et rentefrit Laan blev uden Resultat. Tiderne var ham heller ikke gunstige mere. De nye liberale nationaløkonomiske Anskuelser, der nu brød frem, stillede sig fjendtlig overfor Statsstøtte til Indu- strier. Og nu begyndte Pengemanglens Følger at gøre sig gældende for ham, netop som han skulde til at sikre sig de endelige Frugter af sit Arbejde. Med en sidste Kraftanspændelse — gennem Laan, som hans Kone skaffede ham — lykkedes det ham akkurat at føre Byg- ningen af det nye Støberi igennem, som var beliggende tæt ved Essen, og det var her, at den lille Opsynsmandsbolig indrettedes, som Fried- rich Krupp selv senere maatte nøjes med som Bolig, og som derved blev det »Stamhus«, der endnu i sin oprindelige Skikkelse staar midt i de nuværende moderne Kæmpebygninger, der udgør Krupps Fa- brik i Essen. Den 18. Oktober 1819 kunde den ny Fabrik tages i Besiddelse og Smeltningerne begynde. I Stedet for de 6 Smelteovne paa Valkmøllen havde Krupp nu 8 og større til Disposition, og Smelteriets Produktions- evne var steget til over det dobbelte. Beliggenheden var overordent- lig fordelagtig. Kun Hammerværket forblev paa Valkmøllen. Fore- løbig var der ikke Raad til at tænke paa den haardt tiltrængte Flyt- ning ogsaa af dette, men gennem denne Deling af Virksomheden kom nye Svagheder frem. Krupp skulde snart være det ene Sted, snart det andet, pg den evindelige Faren frem og tilbage trættede ham, og naar hans Hammerværk i Tørke-Perioder svigtede, maatte han lade sine Ovnprodukter smede paa fremmede Hammerværker. Han havde til Bygningen som nævnt brugt hele sin Kapital og manglede nu Drifts- kapital. Kunderne begyndte at klage over Mangler i Staalet og Slø- seri med Leveringstiderne. Kun langsomt steg Omsætningen og naaede først i 1823 atter paa Højde med Aaret 1818, ja endog noget mere, nemlig 3000 Rigsdaler. Fra 1819—23 udviklede Fabrikken sig paa en urolig Maade; Krupps sikre Dispositionsevne var gaaet tabt. Snart