Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

UHELDIGT KOMPAGNISKAB 285 Dreng. Desværre var Resultaterne ikke bedre end dem, de to Brødre von Kechel i sin Tid kunde opvise. Men ogsaa Nicolai havde Masser af Undskyldninger paa rede Haand, og skød Grunden for de mislykkede Resultater over paa Diglerne, som Krupp i Mellemtiden havde for- bedret betydeligt. Endelig maatte Krupp for anden Gang erkende det uheldige Kompagniskab, han havde indgaaet, og han blev tilmed ikke af med Nicolai uden at dette gav Anledning til en pinlig Proces og oprivende Opgør. Der blev endog nedsat en Kommission, der skulde foretage en Undersøgelse af Forholdene og afgøre, om det var beret- tiget af Krupp at afskedige Nicolai. Dens Afgørelse faldt i Maj 1816 og var et totalt Nederlag for Nicolai, der blev erklæret fuldstændig ukyndig med Hensyn til Staalsmeltning, hvorimod Kommissionen ud- talte sin højeste Anerkendelse af Krupps Digelkönstruktioner og de af ham egenhændig foretagne Smeltninger. Den Proces, der nu fulgte om Ejendomsretten til Valkmøllen, satte foreløbig Rettens Segl for denne. Først Aar 1823 afgjordes Processen ved øverste Instans til Fordel for Krupp. Ganske vist lykkedes det ham snart atter at faa overdraget sig Dispositionsretten over Fabrikken, men den hele Be- givenhed havde været et frygteligt Slag for ham. Den havde kostet ham hans sidste Kapital og hans sidste Kredit og havde skadet Fa- brikken overordentlig overfor Publikum, der nu stillede sig ganske uden Tro paa dens Muligheder. Men samtidig havde den styrket Krupps Antagelse af, at Digelkonstruktionen spillede den største Rolle ved Staalsmeltningen, og ogsaa om selve denne havde han iøvrigt dannet sig et saa godt Begreb gennem sine Medarbejderes Fejlgreb, at han med den største Tillidsf uldhed gik alene til Værket, da Fabrikken i 1816 atter var blevet overdraget ham af Retten. Som Raastof brugte han det udmærkede Osmund-Jærn, d. v. s. Stavjærn af bedste Sieger- ländermalm. Kun Nedgangstiderne tvang ham senere til at anvende daar ligere Materiale. I Efteraaret 1816 udgik fra Fabrikken de første Støbestaalleve- ringer, som virkelig havde praktisk Betydning. Der var da hen- gaaet 5 Aar med Forsøg og alskens Genvordigheder. Snart optog Krupp ogsaa Fremstillingen af Færdigfabrikater af Støbestaal: Traad, Værktøj, Bor og Drejestaal, endvidere blev Garverværktøj, Mejsler, Skomagerknive o. s. v. taget op til Fabrikation. Ikke mindre Betyd- ning fik hans Fremstilling af Møntprægestempler, til hvilken Forret- ning han fik betydelig Hjælp og Støtte fra de offentlige Møntværk- steder baade i Berlin, Düsseldorf og andre Steder. Overhovedet mang- lede det ikke paa Anerkendelse af hans Fabrikater. Fabrikkens Omsætning voksede fra 2000 Rigsdaler i 1817 til 2900