Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

292 FRIEDRICH OG ALFRED KRUPP overordentlig tilgode. Haandarbejdet maatte vige for Valse- og Præge- maskiner med mekanisk Drivkraft og udnyttende denne Konjunktur optoges snart Udførelsen af hele Fabriksanlæg med Installering af tids- svarende Arbejdsmaskiner. Et af de Omraader, hvorpaa Krupp havde størst Held, var Fremstillingen af en saakaldt »Skevalse«, der arbejdede efter samme Princip som de moderne Arbejdsmaskiner med Masse- fabrikation af Skeer. Delvis baseret paa Udnyttelsen af denne Fa- brikation grundlagdes i 1843 i Wien Krupps første Filialfabrik, Bern- dorfer Metalwarenfabrik, som lededes af Hermann Krupp. Baade dette Foretagende, Skefabrikken i Essen, og de stadige Ud- videlser lagde imidlertid Beslag paa stadig større Pengesummer, og det blev hurtigt til et Livsspørgsmaal for Fabrikken at skaffe sig ny Kapital. Krupp turde imidlertid ikke trække flere Veksler paa sin Fætter, von Müllers Offervillighed, thi med den hurtige Udvikling var ogsaa en vis springende Usikkerhed kommet ind i Forretningen. Men i denne kritiske Stilling traadte en Ungdomsven af Krupp, Køb- manden Solling, til. 1844 opløstes von Müllers Deltagerforhold i Fir- maet, og Solling traadte ind som passiv Deltager med et Indskud af 50 000 Rigsdaler. Dette Selskabsforhold varede lige til Sollings Død i 1859. Nu var Fabrikken atter befriet for økonomiske Sorger, og Krupp gik i Gang med at foretage højst tiltrængte Udvidelser, baade af Fabrikken, Kontorerne og Privatboligen. I Aaret 1845 var Arbejder antallet steget til 131, og en tilsvarende Forøgelse af det overordnede Personale fandt Sted, men endnu ar- bejdedes kun med 1 Dampmaskine og 4 Hammere. Under Alfred Krupps lange Rejser i den paafølgcnd© Tid var Ledelsen af Fabrikken betroet hans yngste Broder, Friedrich. Deniie udviklede sig imid- lertid med Aarene i uheldig Retning, idet hans Selvtillid var ikke saa lidt større end berettiget, og det gik stadig saaledes, at hver Gang Alfred Krupp kom hjem fra en af sine Rejser med gode Ordrer i Lom- men, men træt og nedbrudt af Anstrængelserne, forefandt han sin Fabrik i en mere eller mindre miserabel Stilling, og saa kunde han faa Lov at arbejde det hele op igen. De større Leverancer, man nu paatog sig, lagde tilmed Beslag paa langt større Pengemidler end før, og alt, hvad der kom ind, anvendtes straks til Udvidelser o. 1. Her- ved kom Fabrikken tilsidst i en permanent finansiel Nødstilstand, og de økonomiske og politiske Forhold omkring 1848 skulde ikke gøre dette bedre. Det saa ud, som om alt det Arbejde og alle de Ofre, som nu i to Slægtled var ydet for at bringe Fabrikken frem, skulde være forgæves og det hele gaa tabt. Da raadede Solling til som eneste Ud- vej, at Therese Krupp, som endnu stadig var eneste Indehaver af Fa-