Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

GENNEM MODGANG TIL UDVIDELSER 291 rieh von Müller, der endvidere indtraadte i Firmaet som passiv Del- tager i 1834. Inden han imidlertid gav sig i Lag med det store og ansvarsfulde Arbejde, som Fabrikkens fuldstændige Ombygning betød, henvendte han sig til sin Læge for gennem en nøjagtig Undersøgelse at faa kon- stateret, om hans Helbred vilde være i Stand til at taale de forøgede Strabadser. I sin Skrivelse til Lægen fremhævede han, at det nye Foretagende kunde bringe Ruin over ham og hans Familie, hvis hans Kræfter svigtede, i modsat Tilfælde til Gengæld blive til største Vel- signelse. »Jeg har meget Hjærnearbejde, maa tænke paa meget og praktisere med meget for at beskæftige 50 Mennesker tilstrækkeligt, saaledes, at jeg nu sjældent sover om Natten.« I dette Træk ligger der ikke blot en Karakteristik af Alfred Krupps Pligtfølelse, idet han vilde være sikker paa at kunne gennemføre det Arbejde, som han paatog sig, men tillige en vis minutiøs Omhyggelig- hed, der prægede alt, hvad han foretog sig. Heldigvis kunde Lægen give ham Lov til at gaa i Gang med de nye Byrder. I 1835 blev derefter den ny Dampmaskine, en 20 Hestes Balancermaskine, opstillet i det’ ny Hammerværk, samtidig med at den gamle Valkmølle endelig nedlagdes. Selve de ny Fabriksindret- ninger søgte Krupp saa vidt muligt at holde skjult. Belært af sørge- lige Erfaringer vilde han endog have, at hans Arbejdere skulde aflægge Ed paa at hemmeligholde, hvad de saa. Dette blev dog nægtet ham af Regeringen. Efter den Udvidelse, som Nybygningerne betød, knyttede Krupp for første Gang sagkyndig Hjælp til sig, en Ingeniør og en Bogholder. De ny Anlæg viste sig snart at være udmærkede, og Staalproduktionen, som i 1833 havde udgjort 9000 Pund, udgjorde 1835 50 000 Pund. Udvidelsen havde imidlertid kostet ham al hans disponible Kapital, og atter maatte von Müller hjælpe ham, efter at Regeringen for Gud ved hvilken Gang havde afslaaet et Andragende fra det Krupp’ske Foretagende om et rentefrit Laan. Det blev da ogsaa det sidste. De nærmeste Aar kendetegnedes ved, at Krupp udstrakte sine For- retninger til Udlandet. Dels gennem dygtige Rejsende, han knyttede til Firmaet, dels gennem Rejser, han selv foretog, lykkedes det ham at vinde Tillid talrige Steder, og hans Afsætning navnlig af Stempler og Valser til Frankrig, Schweiz, Østrig, Rusland o. s. v. blev snart overordentlig betydelig. Det er i disse Aar, at Firmaet Krupp gør den første Begyndelse til Grundlæggelsen af sit Verdensry. Med Hensyn til det hjemlige Marked kom den i 1840’erne begyndende Overgang fra Haandværksdrift til Fabriksdrift det Krupp’ske Firma 19*