Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
290
FRIEDRICH OG ALFRED KRUPP
led af Overnervøsitet, svagt Bryst, Mavevanskeligheder og Hoved-
pine. Men uden at kunne skaane sig eller tage mindste Hensyn til
sin svage Konstitution maatte han bære hele Arbejdet ved Virksom-
heden. Han maatte planlægge de nye Fabrikationer og Maskiner,
maatte føre hele Forretningskorrespondancen og foretage Rejser, maatte
gøre alle Tegninger selv, varetage Digelfabrikationen, Staalsmeltningen,
Værktøjsfremstillingen, Valseafdrejningen o. s. v. Overalt maatte lian
selv tage Haand i Hanke, thi han maatte selv oplære sine Folk, af hvilke
kun meget faa i Forvejen var kendt med de vanskelige Arbejder. Om
Dagen i Fabrikken, om Natten siddende over sine Tegninger og Ud-
kast paa sit fattige Kvistværelse »med Hundreder af Nætter i Sorger
og feberagtig Bekymring for Fremtiden,« som han senere selv har be-
rettet, saaledes gik Alfred Krupps Ungdomstid. »Jeg har aldrig væ-
ret ung,« skriver han selv i Bitterhed. »Med 14 Aar havde jeg en Fa-
miliefaders Pligter og Bekymringer. Jeg sov sjældent tilstrækkeligt,
ofte slet ikke, og jeg levede af Kartofler, Kaffe og Smørrebrød.« Det
er intet Under, at der derfor i hans Sind voksede en Alvors- og Pligt-
følelse op, der fik ham til at se med Strænghed paa Livet.
Paa sine senere Rejser lærte han sig selv Sprog, Fransk og Engelsk,
og de manglende Skolekundskaber havde han allerede forinden ind-
hentet ved vaagne Nætters Flid.
Aaret 1834 betød et Vendepunkt i Fabrikkens Historie. I dette
Aar oprettedes nemlig den tyske Toldunion, »Zollverein«, og alle de
talrige Toldgrænser, der hidtil havde hæmmet tysk Handel og Indu-
stri, bortfaldt dermed. Dette blev til overordentlig stor Gavn for
Krupps Fabrik, hvis Navn netop nu trængte igennem, takket være
de fortrinlige Produkter, der leveredes. For at udnytte de nye Kon-
junkturer foretog den nu 22-aarige Krupp en stor Rejse gennem Tysk-
land, hvor det da ogsaa lykkedes ham at knytte mange nye fordelag-
tige Forbindelser. Men da han kom hjem, skulde det vise sig, i hvor
høj Grad Fabrikkens Velfærd var knyttet til hans personlige Arbejds-
kraft. Skønt han havde god Hjælp af sine to Brødre, Hermann og
Friedrich, naar han selv kunde lede Virksomheden, sygnede den hen,
saa snart han var borte. Tilmed spillede atter Vandmanglen ind, og
overfor den kaotiske Forvirring i Fabrikken med uekspederede Ordrer
o. 1., han forefandt ved sin Hjemkomst, fæstnedes hans Beslutning om
at gaa over til Damp som Drivkraft. Det drejede sig simpelthen om
hans hele Eksistens, thi paa saa usikre Forhold, som dem han hidtil
havde arbejdet under, kunde umuligt en større Virksomhed baseres.
Den fornødne Kapital til Ombygningen fik han af sin Fætter, Fried-