Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
 294 FRIEDRICH OG ALFRED KRUPP man sige, at Krupp begyndte at se de rent ydre Resultater af sit Ar- bejde. Det var den vældige og pludselige Udvikling i Jærnbanevæsenet og i Fremstillingen af Krigsmateriel, der kom til at lægge Beslag paa Fabrikkens Interesser. Hermed havde Fabrikken faaet de to Specialer, som den er blevet verdensberømt paa. Med Hensyn til Jærnbane- teknikken var Fabrikkens første Indsats i denne Fabrikation af Vogn- fjedre, dernæst af Vognaksler og endelig af Hjulbandager, fremstillede af Støbestaal uden Svejsning, med hvilken sidste Opfindelse Krupp slog afgørende igennem; ogsaa Skibsaksler fremstilledes snart. Blandt de store Udvidelser, disse nye Fabrikationer førte med sig, kan nævnes Bygningen af Kæmpehammeren »Fritz«, i hvis Konstruktion Krupps tekniske Geni fejrede en enestaaende Triumf; den byggedes i 1861 og kostede 600 000 Daler. Den blev først nedbrudt i 1911 og var brugbar til sidste Dag. Snart fulgte ogsaa Fremstilling af Hjul, Hjul- sæt o. s. v. Disse Fremskridt gav sig Udslag i Arbejderantallet, der i en Aar- række havde svinget mellem 150 og 200 Mand. Aar 1850 var Antallet 250 og steg til 1000 i 1856. Derefter fulgte en endnu større Opgang som Følge af Skytsfabrikationens Optagelse og i 1866 var Arbejder- antallet steget til 8000; derefter fulgte nogen Nedgang med paafølgende Stigning, saaledes at Tallet i 1870 var 7000 og i 1873 12 000 foruden 4000 i Sidevirksomhederne. Men den alvorlige Krise, der efter dette Aar brød ind over Tysklands Industri, mærkedes' ogsaa af Krupps Fabrik — endda meget stærkt. Arbejderantallet sank stærkt, og først i 1886, Aaret før Krupps Død, var man atter oppe paa 12 000 Arbej- dere i Støbestaalfabrikken. I 1860’erne begyndte Anvendelsen af Støbestaal til Skydevaaben- fabrikation, og denne blev snart af største Vigtighed for Fabrikken Krupps Støbestaalkanoner blev verdensberømte og afsattes til snart sagt alle Lande. Indtil 1860 havde Krupp ialt leveret 100 Kanonrør; i 1863 havde han leveret 1000. I 1874 var det første 10 000 overskre- det, og indtil sin Død i 1887 havde han ialt leveret 24 600 Kanonrør, deraf 10 600 til Indlandet og 14 000 til 46 forskellige Lande. Foruden Kanonrør tilvirkedes snart ogsaa Lavetter, Granater o. 1. Martin- og Bessemermetoderne førte til Anlæg af Valseværker, nye Støberier og Panserpladefabrikation. Paa Verdensudstillingerne i disse Aar fej- rede Firmaet Triumf efter Triumf. Snart indrettede Krupp sin egen Skydeplads, det berømte Anlæg ved Meppen. Optagelsen af alle disse nye Fabrikationer og Digelstaalets Afløs- ning af Bessemer- og Martinstaalet nødvendiggjorde uhyre Udvidelser, Køb af Højovne, Kulgruber, Jærngruber o. s. v. Krigen 1870—71