Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
294 FRIEDRICH OG ALFRED KRUPP
man sige, at Krupp begyndte at se de rent ydre Resultater af sit Ar-
bejde. Det var den vældige og pludselige Udvikling i Jærnbanevæsenet
og i Fremstillingen af Krigsmateriel, der kom til at lægge Beslag paa
Fabrikkens Interesser. Hermed havde Fabrikken faaet de to Specialer,
som den er blevet verdensberømt paa. Med Hensyn til Jærnbane-
teknikken var Fabrikkens første Indsats i denne Fabrikation af Vogn-
fjedre, dernæst af Vognaksler og endelig af Hjulbandager, fremstillede
af Støbestaal uden Svejsning, med hvilken sidste Opfindelse Krupp
slog afgørende igennem; ogsaa Skibsaksler fremstilledes snart. Blandt
de store Udvidelser, disse nye Fabrikationer førte med sig, kan nævnes
Bygningen af Kæmpehammeren »Fritz«, i hvis Konstruktion Krupps
tekniske Geni fejrede en enestaaende Triumf; den byggedes i 1861
og kostede 600 000 Daler. Den blev først nedbrudt i 1911 og var
brugbar til sidste Dag. Snart fulgte ogsaa Fremstilling af Hjul, Hjul-
sæt o. s. v.
Disse Fremskridt gav sig Udslag i Arbejderantallet, der i en Aar-
række havde svinget mellem 150 og 200 Mand. Aar 1850 var Antallet
250 og steg til 1000 i 1856. Derefter fulgte en endnu større Opgang
som Følge af Skytsfabrikationens Optagelse og i 1866 var Arbejder-
antallet steget til 8000; derefter fulgte nogen Nedgang med paafølgende
Stigning, saaledes at Tallet i 1870 var 7000 og i 1873 12 000 foruden
4000 i Sidevirksomhederne. Men den alvorlige Krise, der efter dette
Aar brød ind over Tysklands Industri, mærkedes' ogsaa af Krupps
Fabrik — endda meget stærkt. Arbejderantallet sank stærkt, og først
i 1886, Aaret før Krupps Død, var man atter oppe paa 12 000 Arbej-
dere i Støbestaalfabrikken.
I 1860’erne begyndte Anvendelsen af Støbestaal til Skydevaaben-
fabrikation, og denne blev snart af største Vigtighed for Fabrikken
Krupps Støbestaalkanoner blev verdensberømte og afsattes til snart
sagt alle Lande. Indtil 1860 havde Krupp ialt leveret 100 Kanonrør;
i 1863 havde han leveret 1000. I 1874 var det første 10 000 overskre-
det, og indtil sin Død i 1887 havde han ialt leveret 24 600 Kanonrør,
deraf 10 600 til Indlandet og 14 000 til 46 forskellige Lande. Foruden
Kanonrør tilvirkedes snart ogsaa Lavetter, Granater o. 1. Martin-
og Bessemermetoderne førte til Anlæg af Valseværker, nye Støberier
og Panserpladefabrikation. Paa Verdensudstillingerne i disse Aar fej-
rede Firmaet Triumf efter Triumf. Snart indrettede Krupp sin egen
Skydeplads, det berømte Anlæg ved Meppen.
Optagelsen af alle disse nye Fabrikationer og Digelstaalets Afløs-
ning af Bessemer- og Martinstaalet nødvendiggjorde uhyre Udvidelser,
Køb af Højovne, Kulgruber, Jærngruber o. s. v. Krigen 1870—71