Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
ORGANISATIONEN AF DE STORE ANLÆG 295 blev en glimrende Sejr for det Krupp’ske Krigsmateriel, og en rivende Udvikling fulgte, der først standsedes brat af den store økonomiske Krise i 1874. Forholdene under denne var overordentlig kritiske for Firmaet, der havde bundet enorme Kapitaler i sine Udvidelser og i alle de Indretninger, der var skabt til Arbejdernes Bedste, saasom Syge- og Pensionskasser, Arbejderboliger (hvoraf der fandtes 2500), Skoler, Sygehus, Brugsforening o. s. v. Men ogsaa gennem disse Van- skeligheder naaede man, og derefter gik det atter opad og fremad, medens stadig flere Produktionsstadier droges ind under Virksom- heden, der snart hvilede paa det bredest mulige Grundlag, ejende Raa- stof- og Hjælpestof kilderne (Kulgruber og Jærngruber), hvoraf dets færdige Fabrikata blev til. Det er klart, at Krupp under denne Udvikling ikke mere kunde være Midtpunktet for hele Fabrikken, dertil slog een Mands Kræfter ikke til og navnlig en Mand, der fra sin tidligste Barndom havde brugt sine Nerver som Alfred Krupp. Men endnu medens han stod i sin bedste Manddomskraft foretog han sideløbende med Fabrikkens store Udvikling en omfattende Organisering af dens indre Liv. I 1860’ern.e udskiltes de forskellige Hovedafdelinger fra hinanden under en fælles Overledelse, der i 1862 stiftedes som en oprindelig kun af to Medlem- mer bestaaende »Kollektiv Prokura« (det nuværende Direktorium), som siden udvidedes, og som herefter overtog Ansvaret for Forretnings- førelsen overfor Firmaets Indehaver. Som Slutstenen i dette kæmpe- mæssige Organisationsarbejde føjede Krupp endelig i 1872 et »Gene- ral Regulativ«, der skulde være Fabrikkens Grundlov og sikre dens Udvikling ogsaa i Fremtiden efter Krupps Vilje og Aand. Ethvert Forhold var der taget Hensyn til i disse Love, thi som Krupp sagde: »Jeg maa være sikker paa, at det ikke om 25 Aar eller om 50 Aar bli- ver muligt, at lave Uorden af ond Vilje i mit Værk. Reglementet maa vise Udvej i hvert enkelt Tilfælde og være beregnet paa hvert enkelt saadant, afgørende enhver Pligt og enhver Ret i en hvilken som helst Stilling.« Udstedelsen af dette Regulativ var karakteristisk for Krupp, thi gennem hele sit Liv hadede han al Vilkaarlighed, al Afvigelse fra Reg- lerne, ja, han var næsten en Ordensfanatiker baade i stort og smaat. Hvad han har udrettet skylder han denne Ordenssans i Forbindelse med en overordentlig stærk og moralsk Karakter. Betegnende er det saaledes, at han afskyede Ordsproget »Hvo som vover, vinder«. Det var efter hans Mening opfundet af Letsindigheden til bedste for Spil og Eventyr og alt, som savnede den modne Overvejelses solide Grund- lag. Overfor sine Arbejdere følte lian store Forpligtelser, hvilket gav