Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

298 FRIEDRICH OG ALFRED KRUPP Verdensry. Samme Aften, han var død, blev efter hans Bestemmelse hans Lig ført fra Slottet ned i det lille Stamhus midt i Fabriksanlæ- gene, for at han her kunde sove den sidste Nat, inden han begravedes, i den Bolig, hvor han havde levet sin Ungdomstid i Fattigdom og Savn. Den 18. Juli hvilede Arbejdet paa Fabrikken, og de tordnende Hamre og brølende Hjul stod stille, medens deres Herre og Mester overgaves til Gravens Fred. I sit Testamente havde Krupp bestemt, at hele Fabrikken skulde udgøre et Fideikommis, for at forhindre at Virksomheden splittedes. Sønnen. F. A. Krupp havde ikke arvet hverken Faderens eller Bedstefaderens glimrende tekniske Anlæg, og hans svage Konstitution forhindrede ham i at lægge et saadant Kæmpearbejde for Dagen, som hans Fader havde gjort. Da lian i 1887 overtog Ledelsen af Fabrik- ken efter denne, var det i Virkeligheden mere nominelt, idet de dag- lige Forretninger afgjordes af Direktionen. I de 15 Aar, han imid- lertid stod i Spidsen for den store Virksomhed, fortsatte denne sin rivende Udvikling, saaledes at den ved hans Død beskæftigede 43 000 Mennesker. Fremskridtene i Teknikken og det industrielle Opsving fra Midten af 90’erne begunstigede i høj Grad denne Udvikling, lige- ledes de stærke Rustninger, ikke mindst Skabelsen af den tyske Flaacle. Personlig var F. A. Krupp en langt mere sammensat Karakter end sin Fader. Ved Siden af utvivlsomme naturvidenskabelige Ta- lenter havde han stor Sans for Kunst. Store Dele af sit Liv maatte han af Hensyn til sin Sundhed tilbringe i Syden. Han døde 1902. Efter ham er Fabrikken gaaet over i hans ældste Datters Besid- delse. Denne, Bertha Krupp, giftede sig i 1906 med Gustav von Boh- len und Halbach, der senere fik Tilladelse til at føre Navnet Krupp von Bohlen, saaledes at det er muligt at føre Navnet Krupp videre knyttet til de verdensberømte Anlæg.