Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

WILLIAM ARMSTRONG Som Alfred Krupp blev Tysklands »Kanonkonge«, blev William Armstrong Englands. Medens den første fuldt saa meget var Forret- ningsmand som Tekniker og Opfinder, var Armstrong mere udpræget en Opfindernatur, men hans Opfindelser kom ligesom de to Krupp’ers til at danne Grundlaget for en mægtig Forretningsvirksomhed, de Armstrong’ske Kanonfabrikker i Elswick. William George Armstrong er født i Newcastle i Aaret 1810. Fa- deren, en Bondesøn, stammede fra en Landsby i Cumberland, me- dens hans Moder hørte til en kendt Northumberlandsk Slægt. For- ældrene var velhavende Folk og havde baade Evne og Vilje til at skaffe Sønnen en lys og lykkelig Barndom og Ungdom. Ret tidligt paa sin Løbebane stod Faderen som Chef for det Kornfirma, hvor han havde faaet sin Uddannelse. Han tog desuden livlig Del i det offentlige Liv, blev endog seks Aar før sin Død valgt til Borgmester i Newcastle. Han synes at- have været, om ikke udpræget konservativ, saa dog ret for- sigtig overfor alt nyt; han forsvarede saaledes Kanalerne mod den fremtrængende Jærnbane. Baade han og hans Hustru var meget dan- nede og alsidigt interesserede Mennesker. Allerede som Barn var Armstrong meget optaget af Mekanik. Det fortælles, at han engang for at skaffe sig Drivkraft til en Maskine, han havde konstrueret, hængte Snore, forsynede med Lodder, over Trap- pens øverste Rækværk og lod dem falde gennem hele Husets Dybde. Det blev hans Interesse for Mekanikken, der under Opholdet i Dur- ham bragte ham i Forbindelse med hans senere Hustru. Han be- søgte ofte forskellige Ingeniør anlæg, der var under Arbejde; Lederen fik Interesse for den livlige Dreng, der viste en saa glødende Iver for at sætte sig ind i alt, hvad han saa, og inviterede ham til sit Hjem, hvor Drengen lærte Ingeniørens Datter, den senere Lady Armstrong, at kende. William Armstrong maatte nøjes med den Undervisning, de sted- lige Skoler kunde yde ham, men Forældrene tog sig meget af hans Op- dragelse og Udvikling. Selv ejede Faderen et Bibliotek, der var sær-