Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

300 WILLIAM ARMSTRONG lig vel forsynet med Værker, der omhandlede Mekanik og Teknik, og William havde desuden Adgang til »The Literary and Philosophical 8ociety«s fortrinlige Bibliotek, som hans Fader havde arbejdet ivrigt paa at udvide — det samme forøvrigt, fra hvilket Robert Stephen- son havde hentet Bøger til sin Fader. Armstrong havde haft det Held at gøre sin Indtrædelse i New- castle paa et Tidspunkt, da den husede en Række begavede og be- tydelige Mænd, og der var Liv og Fremgang i alle Forhold. Flere af disse Mænd hørte til det Armstrong’ske Hus’ Omgangsvenner og nærede Interesse for Sønnen William. Iblandt dem maa særlig næv- nes Juristen Donkin, der blev ham en Ven for Livet. Han førte den unge Mand ind i Juraen og optog ham som Kompagnon i sin Forret- ning. Som Sagfører skal Armstrong have vist stor Skarpsindighed og Evne til at trænge til Bunds i indviklede Sager. Da hans medfødte Kærlighed til Mekanikken sejrede over Juraen, slog Donkin ikke Haan- den af ham, men støttede ham som den mest uegennyttige Ven baade pekuniært og moralsk i alle hans Planer; ved sin Død efterlod han Ven- nen den Sum, han havde staaende i hans Fabrik. Allerede medens Armstrong dyrkede Juraen hos Donkin, studerede han Naturvidenskab med en anden Lærer og forsømte ikke nogen Dag at besøge et eller andet Værksted, hvor han kunde se, hvorledes Taarnure, Teodoliter, Teleskoper og lignende Ting blev udført. Han gennemgik saaledes paa en Maade sin Læretid som Mekaniker, samti- dig med at han forberedte sig til Skranken. I Trediveaarsalderen kom lian ind paa elektriske Forsøg. Han op- dagede herved, at Damp, der strømmede ud af en snæver Aabning, var elektrisk; dette vakte i høj Grad hans Interesse, og denne Iagt- tagelse førte ham til Opfindelsen af en Dampelektrisermaskine eller, som den kaldtes, en hydro-elektrisk Maskine. Fire Aar efter holdt han ved »Literary and Philosophical Institute« tre Foredrag om Elek- tricitet, ledsagede af Eksperimenter med Maskinen. Der var til disse loredrag saa stærk Tilstrømning, at han, som han selv senere sagde, »maatte kravle ind ad Vinduet som en Tyv«. I sine sidste Aar gen- optog han sine Forsøg med Elektricitet og beklagede, at lian som yngre »havde haft Vand i Hovedet«. Han mente dermed, at han vilde have drevet det videre, om han havde beskæftiget sig mere med Elektri- citet og mindre med Trykvands-Mekanik. Det var en Bjærgbæk i Dentdale, der, en Gang da han i 25-Aars Alderen var paa en Fisketur i Yorkshire, førte ham ind paa Over- vejelser over Vandkraftens Udnyttelse. Han fik da den Tanke, at Vandet ligesaa vel kunde benyttes til Kraftfordeling som til Kraft-