Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TRYKVANDSANLÆG
301
frembringelse, og han begyndte nu at spekulere paa Fremstillingen
af hydraulisk Maskineri. Da han var nær 30-Aars Alderen gav han
i »Mechanic’s Magazine« Tegning og Beskrivelse af en Trykvands-
motor, og efter 8 Aars forgæves Bestræbelser for at vække Interessen
for hydraulisk Drivkraft fik han endelig — vistnok gennem et Vand-
kompagni, for hvilket han var Sekretær — Lejlighed til at faa sine
Planer prøvet i Praksis, idet han i 1846 paa Kajen ved Newcastle op-
rettede en hydraulisk Kran, der løftede Byrder ved et Stempels Be-
vægelse.
Den Mand, der betjente Kranen, var meget begejstret for den og
benyttede enhver Lejlighed til at udsprede dens Ry. Det fortælles,
at han fik omvendt Ingeniøren Jessie Hartley, der havde anlagt Dok-
kerne ved Liverpool, og som til en Begyndelse stillede sig ret skep-
tisk overfor Kranen. En Dag gik han ved Floden og iagttog Maski-
nens lette, hurtige Bevægelser, saa’ den løfte Tønderne fra Skibet med
et rask Tag, svinge dem roligt og sikkert rundt og derefter sætte dem
blidt paa Jorden. Han kom snart i Snak med Passeren: »Det er en
løjerlig Maskine,« sagde han, »hvor er alle Hjulene?«
»Der er ingen,« svarede Manden.
»Hvordan kan den da gaa?«
»Den gaar ved underjordisk Vandkraft.«
»Taber du aldrig en Tønde?« spurgte Ingeniøren.
»Aa jo, det hænder, men jeg ta’r den igen, inden den naar Jorden.«
»Det kan du ikke,« sagde Hartley.
»Hvad vil De give mig, hvis jeg kan?« spurgte Passeren.
Hvad Hartley lovede, melder Historien intet om, men det lader
til at have været tilstrækkeligt. Manden lod en Tønde gaa helt op
og derefter falde saa brat med Tovet, at det saa ud, som om den skulde
blive knust mod Jorden, men Passeren vidste, hvad hans Kran kunde
præstere og standsede Tønden i Farten blot en Tomme fra Jorden.
Hartley blev ganske tavs. Han gik straks til Opfinderen og sagde,
at han just havde Brug for en saadan Kran som den, han havde set
i Virksomhed.
I Løbet af de følgende fem Aar steg Efterspørgslen efter den hy-
drauliske Kran saa stærkt, at Firmaet Watson, som Armstrong til en
Begyndelse stod i Forbindelse med, ikke kunde overkomme Ordrerne,
og Opfinderen skred derefter til Grundlæggelsen af sin egen Fabrik
ved Elswick, der efterhaanden er blevet et stort og verdenskendt An-
læg. Det var dog ikke blot Kraner, men hydraulisk Maskineri til Ele-
vatorer, Doksluser, Kanoner og meget andet, der fremstilledes paa
Elswick-Værket. Da det hydrauliske Maskineri trængte frem til Ste-