Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

310 HENRY BESSEMER En Dag kom en Mand, der havde set Bessemers fine Blomster- afstøbninger, til ham og viste ham nogle Prøver af genuesisk Fløjl, der var vævet med Relieffigurer, og spurgte om han ikke kunde løse den Opgave at bibringe den jævnt vævede Utrecht-Fløjl lignende Re- lieffer, noget mange andre havde forsøgt uden Held. Han. prøvede at presse Relief i det efter forskellige Behandlinger — med varmt Vand, Damp, Alkalier o. a. — men det gik ham som andre: Efter en Tids Forløb rejste Luven paa de pressede Steder sig paany. Men en Dag slaar det ham, at de genstridige Uldhaar, han saaledes forgæves kæm- pede med, jo var af Hornstof, og da Horn ved en passende Tempe- ratur kommer i en halvsmeltet Tilstand, maa det samme kunne op- naas ved Uldhaarene. Hermed var han inde paa den rette Vej. Han trykkede en Prægeplade, som var hed nok til at »halvsmelte« Ulden, paa de Steder, hvor den berørtes, men ikke hed nok til at svide den, et Øjeblik mod Fløjlet og fik saa varige Fordybninger i Luven. Han udførte først selv denne Fløjlsprægning i Praksis og tjente udmærket paa Arbejdet; men da Priserne gik ned, solgte han sine Maskiner til et Fløj Is væveri. Det store Slag, hvormed han vandt Velstand og Uafhængighed, slog han først ved Opfindelsen af en Metode til Fremstilling af »Bronce- pulver«. Anledningen til denne Opfindelse blev givet ved, at Bessemers Søster bad ham forsyne en Mappe med en Indskrift i Prydbogstaver. »Hvor ligegyldig og ubetydelig denne Ting end kan synes,« siger Bes- semer i sin Selvbiografi, »havde den dog de mest afgørende Følger for mig. Den ændrede i Virkeligheden hele mit Livsløb, og muliggjorde den endnu større Ændring, som Verdens Jærn- og Staalindustri har undergaast.« For at faa Indskriften rigtig fin gik Bessemer til en Butik og bad om noget Broncepulver. Til sin Forbavselse maatte han give 7 Shil- ling for en Unze (ca. 30 Gram) af dette Pulver. Paa Vejen hjem grun- dede han over, hvorfor dette Pulver kunde være saa dyrt, og saa snart han kom hjem undersøgte han det kemisk. Som han havde ventet var der intet Guld i det; det var blot en Slags Messing. Men hvorfor kostede det da henimod 100 Kr. Pundet, naar Raamaterialet næppe var mer end halvhundrede Øre værd? Det blev ham klart, at Aar- sagen maatte søges i, at det blev fremstillet ved et langvarigt og be- sværligt Haandarbejde. Han fik nu oplyst, at det hovedsagelig la- vedes i Nürnberg, hvor man rimeligvis først fremstillede ganske tynde Blade af Kobber legeringer paa lignende Maade som Guldblade, og derefter rev dem sammen med Gummi, der atter maatte fjærnes ved