Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

EN FABRIK UDEN ARBEJDERE 311 Udvaskninger med hedt Vand. — Men var det ikke muligt at finde en lettere Metode? Hvis man kunde lave Pulveret ved Maskinkraft, maatte der være en Formue at tjene. Ud fra disse Betragtninger tog han Opgaven op. Han satte en Messingskive paa en Drejebænk, trykkede to Staalvalser med fine, skraa Furer, hældende i modsat Retning, mod dens Kant, som der- ved under Omdrejningen blev furet med to hinanden krydsende Linje- systemer. Naar han saa med et Skærestaal af skrællede et ganske tyndt Lag, fløj der et fint gult Messingpulver ud fra Skivens Kant. Men ak! det lignede slet ikke Broncepulveret. — Dér laa da det Luft- kastel, han havde bygget. Et Aarstid efter opdagede Bessemer ved Mikroskopets Hjælp, at det rigtige Broncepulver bestod af smaa flade Flager, medens hans Pulverkorn var ganske anderledes. Saa tog han fat igen, arbejdede i Maaneder alene i sit Værksted paa Konstruktionen af et sindrigt og sammensat Maskineri, og da endelig Prøvens Dag kom, viste det sig, at det frembragte Pulver virkelig havde samme Karakter som Handelsvaren. Han fyldte en lille Pose med det, og med en Følelse af, at han bar en Formue i Posen gik lian til en jødisk Eksportør af Broncepulver. Jøden, der straks saa, at der var noget mærkeligt ved Pulveret, betragtede det kritisk, stillede mange Spørgsmaal og bød sluttelig 20 Shillings pr. Pund for alt, hvad Bessemer kunde bringe. Bessemer forstod straks, at det var meget mere værd; men Samtalen fortsattes, og tilsidst bød Jøden 9000 Kr. om Aaret for Eneret til Bru- gen af Opfindelsen. Nu vidste Bessemer tilstrækkeligt. Han gik til den. før nævnte Young, der straks blev klar paa Sagens Betydning, og opmuntrede Bessemer til at oprette en Fabrik, der kunde lave Broncepulver for hele Verden. Men nu kom Betænkelighederne. At tage Patent gik ikke an, da Metoden saa altfor let kunde stjæles efter Patentbeskrivelsen, og det vilde være yderst vanskeligt at konstatere et saaclant Indgreb i hans Rettigheder, da man ikke paa Pulveret kunde se, hvorledes det blev lavet. At bevare Hemmeligheden i en Fabrik med mange Arbejdere lod sig heller ikke gøre, og allerede det at lade Maskinerne udføre paa et Maskinværksted var en altfor farlig Sag. Bessemer og Young fattede da en dristig Plah. Bessemers tre unge Svogere blev for høj Løn engagerede som eneste Arbejdere, og Maskineriet skulde saa gøres selvvirkende og selvkontrollerende i en saadan Grad, at der ikke behøvedes flere, selv til Storproduktion. Det blev Bessemers Sag at løse denne Opgave, og han skulde tillige udføre alle Arbejdstegninger til Maskinerne saa fuldstændigt, at Arbejdet