Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
312
HENRY BESSEMER
kunde fordeles til Værksteder rundt om i Englands Byer. Endvidere
skulde Maskinerne være saaledes indrettede, at han og hans Svogre
kunde bygge dem op uden anden Hjælp. Endelig vilde det endnu
kræves af Bessemer, at han skulde udfinde Midler til at fremstille de
mange forskellige Farvetoner, der var Brug for paa Markedet.
Det er klart, at til Gennemførelse af alt dette krævedes der baade
et mægtigt mekanisk Snille og store Pengesummer. Men saa fanta-
stisk det hele end kunde se ud, lykkedes det altsammen. I en Ejen-
dom »BaxterHouse« i en af Londons Forstæder (St. Pancras) indrette-
des den mærkelige Fabrik, og herfra sendtes snart Broncepulver i store
Mængder ud paa Markedet til Priser, som vakte Bestyrtelse i Nürn-
berg, men som ikke des mindre gav Fabrikkens Ejere et mægtigt Over-
skud. Snart var der et rigt Udvalg af Sorter, saa at ingen behøvede
at foretrække de tyske Varer. Enkelte engelske Firmaer gjorde det
dog af Konservatisme; men Bessemer opdagede rigtignok, at et af
disse Firmaer fik deres Varer fra et tysk Firma, som var en af hans
bedste Kunder; Pulveret gik fra England til Tyskland og vendte til-
bage forbedret alene i Pris.
Hemmeligheden bevaredes gennem 35 Aar eller mere til Trods
for de Anstrængelser, der blev gjort for at afsløre den. En Gang havde
en tysk Spion slaaet sig ned. paa et Værtshus lige overfor Fabrikken,
vel i det Haab at faa fat i en af Arbejderne, og det har sikkert været
ham en Gaade, at der ingen Arbejdere kom eller gik. Bessemer fik
imidlertid ved en List en Samtale med Spionen, bandt ham en frygte-
lig Røverhistorie paa Ærmet om Fabrikationsmaaden og lod ham
rejse glad hjem med den Besked.
Senere blev Bessemer selv under en Rejse i Tyskland, da han op-
holdt sig i Nürnberg, ført for Retten anklaget for at have villet be-
stikke en Arbejder til at forraade Hemmeligheden ved den tyske Fa-
brikation af Broncepulver. Beskyldningen, der var Udslag af de tyske
Arbejderes Had. til døn Mand, som havde ødelagt deres Næringsvej,
faldt fuldstændig til Jorden; men Forbitrelsen mod Bessemer var saa
stor, at Politiet maatte give ham to Mand til Beskyttelse, da han væg-
rede sig ved at forlade Byen.
Naar Bessemer tidligere bebrejdede sig selv, at han prøvede alt-
for mange forskellige Ting, beroligede han sig med den Tanke, at det
kun var saa længe, indtil han havde fundet en virkelig god »Guldaare«;
naar det var lykkedes ham, vilde han udnytte den fuldt ud og ikke
mere jage efter Nyheder. Men han kendte ikke sig selv tilstrække-
ligt. I Broncepul verfabrikationen havde han fundet en saadan Guld-
aare, der ydede ham alt, hvad han behøvede til at gøre Livet bekvemt