Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 FORSKELLIGE IDEER 313 for sig og sine; men. omend han ogsaa benyttede en Del af sin For- tjeneste dertil — han købte saaledes en Ejendom med ret store Eng- strækninger — kunde han dog paa ingen Maade slaa sig til Ro som velhavende Fabrikant. Sammen med en ung Mand, Robert Longs- don, oprettede han et Slags Bureau, der bl. a. gav sig af med raad- givende teknisk Virksomhed, og samtidig anvendte han stadig store Summer til Forsøg med nye Opfindelser paa de forskelligste Om- raader. Da han af en Ven, der ejede Sukkerplantager i Vestindien, hørte om de ved Sukkerfabrikationen anvendte Metoder, forbavsedes lian over, hvor ufuldkomne de var, og da der ved denne Tid blev udsat en Pris for en forbedret Metode til Udpresning af Sukkersaften, tog han straks Sagen op. Han havde aldrig set et Sukkerrør, men skaf- fede sig nu et Bundt af dem fra Madeira, og efter en Række Forsøg konstruerede han en Presse, som gav et 20 Procent større Udbytte af Sukker saft end de tidligere anvendte Maskiner, der var indrettede efter et helt andet Princip. Der indkom fra Fagmænd paa Sukker- fabrikationens Omraade flere andre Forslag, men Prisen, en storGuld- medaille, blev tilkendt Bessemer, der aldrig før havde haft noget med disse Ting at gøre. Et andet Omraade, han kastede sig ind i, var Glasfabrikationen. Her opfandt han en ny Ovnkonstruktion, en Metode til at hidføre hur- tigere Smeltning (Findeling og omhyggelig Blanding af Materialierne), en Metode til at gøre Glasmassen mere ensartet (Bevægelse af Diglen med den smeltede Masse) og en Metode til Fremstilling af sammen- hængende Glasplader uden forudgaaende Pustning, idet Glasmassen flød ud af Ovnen gennem en lang smal Aabning og passerede mellem to kolde Jærnvalser. Denne sidste Metode solgte han for 100 000 Kr. Herhen hører ogsaa en Metode til at fastholde Glasplader, der skulde slibes, ved Sugning gennem en gennemhullet Underlagsplade i Stedet for, som det ellers skete, ved at faststøbe den med Gibs, der bagefter med stort Besvær atter maatte fjærnes. Det vilde være uoverkommeligt at gennemgaa alle Bessemers Op- findelser; alene i Aarene 1852—52 udtog han ikke mindre end 12 Pa- tenter. Vi vil da nu gaa over til det Arbejde, der førte ham ind paa den Opfindelse, hvorved han har ændret Verdens Udseende. Ligesom mange andre Teknikere blev Bessemer af Krimkrigen ansporet til at spekulere over forbedrede Krigsmidler. Han fik den Tanke, at man af glatløbede Kanoner kunde udskyde roterende Lang- projektiler, idet man forsynede disse med en Slags Riffelgange, skrue- formige Kanaler, hvorigennem en Del af Krudtgassen kunde und-