Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

314 HENRY BESSEMER vige og derved sætte Projektilet i Rotation. Han henvendte sig med sin Plan til den engelske Krigsbestyrelse, der imidlertid paa sin sæd- vanlige overlegne Maade afviste dette Forslag fra en. Civilist som ubrugeligt. Man vilde ikke en Gang prøve Opfindelsen, skønt det havde været den letteste Sag af Verden at støbe nogle Projektiler efter Bessemers Angivelse og udføre nogle Skydeforsøg med dem. Bessemer udførte saa selv nogle Forsøg paa sin Ejendom, idet han brugte saa svage Ladninger og skød saa stejlt i Vejret, at Projektilerne ikke kunde naa uden for dens Grænser; han kunde her konstatere, at Projektiler paa 60 Pund kom i Rotation og bevarede deres Akseretning under Skuddet. Nogen Tid efter kom han under et Besøg i Paris i Forbin- delse med Napoleon III, der fik megen Interesse for Sagen og gav ham Lejlighed til Forsøg i større Stil. Disse gav ret gode Resultater, men Minié, Opfinderen af Minié-Riflen, der ledede Forsøgene, udtalte, at Kanoner, der var beregnede for Kugler, næppe var stærke nok til Ud- skydning af de meget tungere Langprojektiler. Derved lededes Bessemers Tanker ind paa et nyt Spor. Da han fra Skydepladsen ved Vincennes om Natten rejste tilbage til Paris, begyndte han at spekulere over, hvorledes man kunde fremstille Ka- noner, meget stærkere end de nuværende. Det gjaldt aabenbart om at faa et Materiale, der var bedre end det nu brugelige Støbejærn, og han. satte sig for at løse denne Opgave. »Mit Kendskab til Jærnets Metallurgi,« siger han, »var paa dette Tidspunkt meget begrænset. Det bestod blot af saadanne Ting, som enhver Mekaniker maa se i Smedjer og Støberier; men dette var i visse Henseender en Fordel for mig; thi saa havde jeg ingen. Lærdom at udrydde. Mit Sind var aabent og modtageligt for nye Tanker; jeg behøvede ikke at kæmpe mod de Fordomme, et livslangt praktisk. Arbejde med tilvante Fremgangsmaader altid vil skabe i større eller mindre Grad.« Forsøgene i Vincennes fandt Sted i December 1854, og inden Aa- ret var ude var Bessemer travlt beskæftiget med Planer til Forbed- ring af Jærn ved Smeltning af Staal i et Bad af smeltet Raajærn. Un- der Forsøgene, som han udførte i et Lokale i Baxter House, lagde han en Gang Mærke til, at et Par Raajærnsstykker, som laa lidt afsides i Ovnen, ikke vilde smelte til Trods for den store Hede. Da han nu tog en af dem for at skubbe den ned i den smeltede Masse, opdagede han, at det kun var en tynd Skal. Den Luft, der blæstes hen over Badet, havde aabenbart bortbrændt en Del af Kulstoffet i Jærnstyk- kets Yderlag, som derved var blevet forvandlet til tungere smelteligt,